Sprængstof, maskingeværsalver og bombefly var blot nogle af de metoder, de danske soldater i Afghanistan udsatte landsbyen Dahaneh for 7. januar som svar på fjendtlig ild. Og det er slet ikke sådan, man vinder en krig som den i Afghanistan, mener flere militæreksperter efter at have set sidste uges udgave af TV 2-programmet Rød Zone , der fulgte den danske spejdereskadrons aktion.
»Jeg kan ikke forestille mig, at de civile er særligt glade for danskernes og resten af NATO-styrkens væbnede aktioner. Når man for eksempel bomber en landsby, vil indbyggerne fremover have større tillid til Taleban. Man får ikke venner, men flere fjender,« siger Poul Dahl, der var chef for Jægerkorpset i begyndelsen af 1990 erne.
For få soldater
Pensioneret brigadegeneral Michael Clemmesen mener, at NATO har alt for få soldater i landet til at udføre aktioner som den i Dahaneh. Mindst 250 soldater ville være påkrævet, vurderer han. Danskerne var omkring 30.
»En aktion som den, de danske soldater på britisk ordre udfører i tv-klippet, har ikke nogen større mening. Den generer højst Taleban en smule,« siger han.
»Hver gang, man anvender flybomber eller anden form for massiv ildkraft, er det et svaghedstegn. Det er metoder, hvor risikoen for civile tab er høj – og de undergraver vores tilstedeværelse i Afghanistan,« påpeger han.
NATO har for tiden 33.000 soldater i Afghanistan. Ifølge chefen for Center for Krigsforskning, Mikkel Vedby Rasmussen, er det langt fra nok.
»Det ville måske være nok til at erobre Fyn. Men her prøver man altså at sætte sig på et land på størrelse med Vesteuropa,« påpeger han.
Missionen er en anden
Peter Viggo Jacobsen, forsvarsekspert ved Institut for Statskundskab ved Københavns Universitet, mener, at man burde have grebet aktionen anderledes an.
»Ideelt set burde man gå fra hus til hus og nedkæmpe fjenden. Efterfølgende burde man udstationere soldater, der kan skabe den sikkerhed, som er en forudsætning for nationsbygning. Ved en aktion som den på tv-klippet har man i bedste fald fået dræbt nogle små fisk – og så kan man ellers begynde forfra i morgen.«
Også han mener, at danskernes aktion 7. januar satte civiles liv på spil.
»Man udsætter naturligvis de civile for risici, når man trækker sig tilbage og skyder på afstand mod en landsby,« siger han.
Chefen for de danske styrker i det sydlige Afghanistan er langtfra enig. Han ved godt, at der ikke er soldater nok til hele Afghanistan, men det er heller ikke formålet med missionen, siger oberstløjtnant H.C. Mathiesen.
»Vi arbejder i vores del af Afghanistan på at skabe tryghed, så der er plads til, at udviklingsarbejdet kan fortsætte længere sydpå. Så længe vi holder Taleban beskæftiget heroppe, kan de ikke angribe nede sydpå,« siger Mathiesen, der peger på, at aktionen i Dahaneh var en del af denne strategi.
»Vi ville lukke en adgangsvej gennem bjergene i noget tid, så Taleban ikke kunne flytte våben og soldater. Og samtidig havde operationen det formål at fortælle, at vi kan komme, hvor vi vil – og når vi vil. Man kan godt kalde det at sende et klart signal,« siger oberstløjtnant H.C. Mathiesen.