Hvordan får vi flere flygtninge i arbejde? Det er et af de helt store politiske spørgsmål lige nu.
Men ikke alle flygtninge er parat til komme i arbejde. Nogle står med halvfærdige eksamener eller ønsker at starte på universitetet.
Derfor må politikerne ikke glemme uddannelse, når de vil integrere flygtninge. Det er budskabet fra Københavns Universitet.
- Gør man ikke noget, falder den her opgave ned imellem de berømte stole. Så det, vi prøver at sige, er: Husk lige uddannelse til flygtningene også, siger pro-rektor på Københavns Universitet og tidligere minister Lykke Friis.
Ifølge hende risikerer vi ellers et stort talentspild. For som det er nu, er der ingen koordineret indsats, der hjælper eller informerer flygtningene om deres muligheder for at tage en uddannelse.
Lykke Friis: Lad os komme i gang
Allerede i efteråret råbte rektor på Københavns Universitet, Ralf Hemmingsen, den daværende uddannelsesminister op.
Han opfordrede til, at der skulle gøres en større indsats for de flygtninge, der har en ufærdig uddannelse, eller ønsker at komme ind på de danske universiteter.
Lige nu venter de derfor spændt på at se, om regeringens integrationsudspil vil tage hånd om problematikken.
- Vi er ikke så interesserede i, hvordan man gør det. Vi er mere interesserede i, at det bliver gjort, siger Lykke Friis.
"Vi kan ikke tage ud og lede"
Når universiteterne har brug for regeringens hjælp, skyldes det ifølge Lykke Friis, at deres eget handlerum er begrænset.
- Vi har som universitet ikke adgang til flygtningelejrene. Vi kan ikke tage ud og lede efter flygtningene. Så det kræver, at staten går ind og siger, at det her er en vigtig opgave, siger Lykke Friis.
Læs også: Vigtig viden om flygtninges kompetencer strander i asylcentrene (link til Ugebrevet A4)
Derfor er universiteternes indsats overfor at hjælpe flygtninge ind til forelæsningerne afhængig af staten og kommunerne.
Universitetes erfaring er nu, at flygtningene ikke får megen vejledning. En af de studerende på KU, der også er flygtning, og som Lykke Friis kender til, havde selv måtte gøre et stort opsøgende arbejde for at finde vej til studiet.
Så hvis ikke regeringen vil gøre en større indsats, kan universiteterne og flygtningene nærmest kun sætte deres lid til kommunerne.
- Hvis ikke regeringen vil gøre en indsats, så må vi jo bare afvente og håbe på, at kommunerne får sendt flygtninge vores vej, siger Lykke Friis.
Den netop udnævnte uddannelsesminister, Ulla Tørnæs (V), kan godt se udfordringen i at få flygtninge i uddannelse. Det er derfor noget af det, som regeringen lige nu er ved at drøfte med Kommunernes Landsforening (KL).
Forsker: Forældelde kvalifikationer
At der skal gøres noget, er arbejdsmarkedsforsker fra Roskilde Universitet Shahamak Rezaei helt enig i. For ham er det vigtigste, at indsatsen bliver hurtig.
- Det er afklaringsforløbene, der skal afkortes drastisk, ellers falder det hele til jorden. Gode intentioner er ikke nok, der skal hurtig handling bag, siger Shahamak Rezaei.
Han har blandt andet forsket i højtuddannede invandrere. Og hvis ikke de hurtigt kommer videre med deres uddannelse eller i arbejde, risikerer de at blive tabt på gulvet.
For den viden, de kommer med, kan hurtigt blive forældet, fortæller han. Flere års ventetid kan derudover også slide deres motivation op.
- Ikke nok med at deres uddannelser bliver forældet. De kan også miste motivationen for at blive en del af samfundet ved at måtte vente for længe med at komme i gang. Og det vil for alvor koste samfundet, siger Shahamak Rezaei.