Det har været genstand for skarp kritik, at Nykredit-koncernen forleden annoncerede endnu en stigning i de såkaldte bidragssatser senere i år. Stigningerne kommer til at ramme låntagere hos koncernens datterselskab Totalkredit.
Men selv om det kan synes urimeligt, at kunder bliver pålagt at betale en højere pris for deres realkreditlån, vil det være en dårlig idé at lave faste satser.
Det mener seniorrådgiver i finansiel planlægning Lars Krull fra Aalborg Universitet.
- Det bør man ikke gøre. Alene af den grund, at hvis en obligationsserie har ganske få tab, og administrationen er billig, så skal man som låner også kunne nyde, at bidragene bliver sat ned, siger han.
- Går obligationsserien dårligt, og der er mange tab, så er det også dem, der har udstedt obligationerne - altså dem, der har lagt deres hus til sikkerhed - som må bøde med et højere bidrag. Sådan må det være.
Bidragssatsen er et gebyr, som en kunde betaler til sit realkreditinstitut, når kunden afdrager på et boliglån. Når en boligejer optager et realkreditlån, sælger vedkommende reelt obligationer til en långiver, mens realkreditinstituttet formidler lånet.
Socialdemokraterne har indkaldt erhvervs- og vækstminister Troels Lund Poulsen (V) til et samråd om de stigende bidragssatser, og SF har stillet skriftlige spørgsmål til ministeren om samme.
Samtidig foreslår Enhedslisten og Alternativet, at bidragssatsen på allerede indgåede lån bliver låst fast.
Men politikerne skulle hellere koncentrere sig om at sikre mere konkurrence i sektoren, mener Lars Krull, der frygter "uønskede sideeffekter", hvis bidragssatserne fastlåses.
- Jeg tror, at det, politikerne skal gøre, er at sikre, at der er en god og gennemskuelig konkurrence i realkreditsektoren. Det er der efter min opfattelse ikke lige nu, siger han.
For eksempel holder Nykredit reelt datterselskabet Totalkredit i et jerngreb, mener Lars Krull, fordi Totalkredit kun kan udbyde Nykredits realkreditprodukter.
- Jeg så gerne, at det var dem, som distribuerer lånene, der kunne lægge pres på producenterne, ligesom det foregår i dagligvarehandlen, siger han.
- Som hvis Heinz-ketchup ikke sælger nok gennem Dansk Supermarked og derfor ringer til koncernen og spørger, hvad det skuffende salg skyldes.
- Så vil Dansk Supermarked måske sige: "Det er fordi Bäncke og Beauvais har et bedre tilbud, end du har." Så siger Heinz-producenten: "Nå! I får en bedre pris."
/ritzau/