Hvis Danmark siger ja til den finanspolitiske pagt, som de 17 eurolande har indgået, så er det signalværdien, der får størst indflydelse på dansk økonomi.
Konkret har det ikke den store betydning, om vi går med eller ej, vurderer EU-ekspert og historiker Lars Hovbakke Sørensen, der er ekstern lektor ved Københavns Universitet.
"Det forandrer ikke Danmarks situation ret meget. Vi følger allerede euroen og er med i meget af samarbejdet. Den afgørende forskel er, om udlandet kan bevare tilliden til dansk økonomi. Og der vil man i udlandet på sigt være mere sikker på, at Danmark agter at holde sig inden for en stram økonomisk ramme, hvis vi er med, end hvis vi ikke er med," siger han til Newspaq.
Pagten betyder, at de 17 eurolande indfører en gældsbremse. Den tvinger regeringerne og parlamenterne til ikke at bruge flere penge, end de inddriver i skat fra borgerne.
Teknisk set må de strukturelle underskud ikke overstige 0,5 procent. Og muligheden for et underskud er indført for at give lande den mulighed i økonomisk dårlige tider.
De danske forbehold betyder, at Danmark ikke er forpligtet til at overholde aftalerne, der gælder for eurolandene.
Det er stadig et åbent spørgsmål, om Danmark afgiver suverænitet ved at sige ja til pagten. I givet fald vil det kræve en folkeafstemning.