Ekspert: Amagerbankens top handlede i bankens interesse

Toppen i Amagerbanken er frifundet for erstatningspligt. Deres beslutninger var nok dårlige, men oplyste.
Amagerbankens tidligere ledelse er mandag frifundet i en erstatningssag til 900 millioner kroner. (Arkivfoto)
Amagerbankens tidligere ledelse er mandag frifundet i en erstatningssag til 900 millioner kroner. (Arkivfoto) Foto: Esben Salling/Scanpix

Amagerbanken krakkede spektakulært under finanskrisen efter en stribe store udlån til ejendomsprojekter, der faldt fra hinanden.

Bankens tidligere ledelse er dog ikke erstatningsansvarlige, har retten i Lyngby fundet mandag.

Det er de ikke, fordi deres beslutninger nok har vist sig at være forkerte, men de skete på et oplyst grundlag og blev truffet i god tro.

Det siger seniorrådgiver ved Aalborg Universitet Lars Krull.

- Frifindelsen falder ind under det, der hedder "business judgement", siger han.

- Man kan ikke straffe nogen, hvis de har handlet inden for det udfaldsrum, som almindelig forretningsvurdering har kunnet føre til.

- Så kan man ikke komme bagefter og sige, at der skulle være truffet en anden beslutning. For vi kan alle sammen træffe dårlige beslutninger.

I sagen mod den tidligere ledelse i Amagerbanken har fokus specielt været på, at banken lod en række investorer handle med valuta for at dække tab på ejendomme.

Statens selskab - Finansiel Stabilitet - har fremført, at valutahandlen, og de eskalerende tab på den, skulle være stoppet tidligere.

Mens retten kritiserer, at banken ikke lagde en strategi for, hvordan problemet skulle løses, mener den altså ikke, at ledelsen er erstatningspligtig.

- Hvis det skal være ansvarspådragende, så skal man træffe beslutninger, der er helt uden for det, der kan begrundes med de informationer, der er tilgængelige. Eller varetage andre interesser end bankens.

- Og ingen er i tvivl om, at de her mennesker har forsøgt at varetage bankens interesse, siger Lars Krull.

Han understreger, at dommen i sagen mod Amagerbankens tidligere ledelse er baseret på de helt specifikke forhold.

Derfor mener Lars Krull heller ikke, at den kan bruges til at forudsige udfaldet af de andre sager om erstatning, som staten kører mod krakkede banker.

Eksempelvis kræver staten over en milliard kroner af Roskilde Banks tidligere ledelse i en sag ved landsretten.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.