En håndfuld erhvervsledere har givet beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) håndslag på, at dansk erhvervsliv sagtens kan finde plads til flere skrøbelige ansatte på nedsat tid.
Men kradser man lidt i lakken, er det tvivlsomt, om virkeligheden lever op til regeringens høje forventninger til rummeligheden på det danske arbejdsmarked.
Brancheorganisationen Dansk Detail, der repræsenterer 2.500 mindre og mellemstore butikker, melder på forhånd pas til at ansætte flere fleksjobbere.
De har rigeligt besvær med at rumme dem, de allerede har, siger direktør Jens Birkholm.
"I opgangstider er det lettere at finde plads til dem, men den luksus har vi ikke i dag," siger han.
Carlsberg melder pas
Tirsdag præsenterede regeringen planerne for en omfattende reform af førtidspension og fleksjob.
Som systemet er i dag, kan personer med nedsat arbejdsevne mindst få tilkendt fleksjob på 12 timer. Regeringen lægger nu op til, at flere skal i fleksjob, og at den nedre grænse for fleksjob justeres til mellem tre og fem timers arbejde om ugen.
Bryggerigiganten Carlsberg har i dag 10 ansatte i fleks- eller skånejob. Men de ialt 1.700 medarbejdere i Danmark skal næppe forvente flere kolleger på 'minifleksjob'.
"Det er meget svært at forestille sig et fleksjob på tre til fem timer om ugen her hos os. Carlsberg har ikke længere behov for ansatte, der kan gå til hånde. Medarbejderne er deres egen sekretær, så der er ikke brug for fleksjobbere, der kan aflaste sekretærerne," siger kommunikationsdirektør Jens Bekke.
Rekordmange ledige fleksjobbere
Allerede i dag står 17.000 fleksjobbere uden job. Ledigheden er eskaleret dramatisk siden 2008 og er i dag fire gange højere end på det 'normale' arbejdsmarked.
Regeringens reformudspil forudser, at 5.000 flere dansker skal være i fleksjob i 2020.
Det giver indtil videre et underskud på 22.000 jobs til arbejdsmarkedets svageste, som skal materialisere sig i løbet af de næste otte år.
Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere stiller stort spørgsmålstegn ved, hvor de mange job skal opstå.
"Det er på mange måder et sympatisk udspil, men jeg er ikke sikker på, at realiteterne lever op til intentionerne," siger formand Hans Dankert.
Han understreger, at foreningen flere gange har efterlyst politiske initiativer, der kan gøre mindre virksomheder mere smidige i forhold til medarbejdere med nedsat arbejdsevne.
"Men vi kigge langt efter den slags initiativer i regeringens reform," siger Hans Dankert.
Kritisk støtteparti
Også støttepartiet Enhedslisten undrer sig højlydt over, hvordan Mette Frederiksen vil finde plads til de tusindvis af nye fleksjobbere.
Beskæftigelsesministeren selv hepper på, at en samarbejdsvillig industri og demografiske forandringer skal hjælpe reformen på vej.
"Indtil 1998 der havde vi ikke en fleksjobordning i Danmark. Siden da er det jo lykkedes at oprette mange tusinde fleksjob, så jeg synes, at både de private og de offentlige arbejdsgivere har vist over årene, at når man laver en ordning, så kan man faktisk også generere nye arbejdspladser," sagde hun i går på pressemødet.
KL: Fleksjobbere skal i billetlugen
Måske er der hjælp at hente i kommunerne. Ifølge Rødovre-borgmester Erik Nielsen (S), der er formand for beskæftigelsesudvalget i Kommunernes Landsforening, har kommunerne allerede skabt ekstraordinært mange praktikpladser.
"Så hvorfor skulle vi ikke også kunne skabe ekstraordinært mange fleksjob? Når bare det offentlige og private arbejdsmarked arbejder sammen, er der ingen grænser for, hvad vi kan opnå," siger han.
Erik Nielsen foreslår blandt andet, at fleksjobbere ansat på fem timer om ugen kan give en hånd med billetsalget i kulturelle institutioner med begrænset åbningstid.