46-årige Dorthe Lauritzen er mor til to og hjerneskadet.
I dag fleksjobber hun for sin mand. De to har nemlig fået nok af arbejdspladser, der har svært ved at rumme ansatte, der afviger fra gennemsnittet.
I knap fire år han Dorthe Lauritzen kæmpet for at finde et godt fleksjob, der tager hensyn til hendes særlige behov, men først da hendes mand selv skabte en jobåbning til hende, fandt hun det.
"Det kræver et rigtig godt helbred at være syg i Danmark," som Dorthe Lauritzen siger.
Efter hendes mening gør regeringens nye reform for førtidspenionister og fleksjobbere, 'En del af fællesskabet', det ikke mindre besværligt - hverken for chefen eller den handicappede.
"Det er hul i hovedet at tro, at en arbejdsgiver vil hyre en fleksjobber, der kun kan arbejde tre eller fem timer om ugen. Det vil være spild af tid for dem begge to," mener Dorthe Lauritzen.
Kræftsvulst gav hjerneskade
I 2000 fik hun fjernet en kræftsvulst i hjernen på størrelse med en citron.
Kræften forsvandt, men efterlod den dengang 34-årige kvinde med en forringet hukommelse, en lammelse i den ene side af ansigtet og en forringet balance.
"Jeg lignede Klokkeren fra Notre Dame. I starten måtte jeg støtte mig til en rullator, når jeg skulle hente mine børn i skolen," husker Dorthe Lauritzen.
En neurolog har givet hende diagnosen middelsvær hjerneskade.
"Det har været hårdt, men jeg er ikke nem at holde nede," siger Dorthe Lauritzen og uddyber:
"Jeg har fået dumme spørgsmål som - hvornår har du sidst følt dig syg? - og kommunen har ikke løftet en finger for mig. Det er kun fordi, jeg er en fighter, at jeg har et fleksjob i dag."
Kimet ned af chefen
Ifølge Dorthe Lauritzen ville Frederikshavn Kommune hellere have tildelt hende en førtidspension.
"Jeg blev stik-hamrende tosset. Jeg måtte opgive min uddannelse på grund af kræften, men jeg ville ikke opgive at få et job. Derfor krævede jeg at blive arbejdsprøvet på en lokal minkfarm," fortæller hun.
Arbejdsprøvningen viste, at Dorte Lauritzen var egnet til et fleksjob på 12 timer om ugen.
[pagebreak]
Sådan et fik hun på et traktorværksted, hvor hun gik til hånde, men chefen tog ikke hensyn.
"Min arbejdsgiver havde svært ved at forstå, at mit maksimum var langt under 37 timer. Han kimede mig ned, når jeg havde fået fri for at få mig til at arbejde ekstra," siger Dorthe Lauritzen.
Til sidst blev det for meget for hende, men chefen på værkstedet ville ikke fyre hende, så hun endte med at gå ned med stress.
Skat, vil du være min chef?
Efter en sygemelding på et lille år vendte nordjyden tilbage på arbejdsmarkedet.
Dorthe Lauritzen fik et fleksjob i det samme rengøringsfirma, som hendes mand arbejdede i. Også her var der meget overarbejde med støvklud og gulvskrubbe.
Derfor tog parret en stor beslutning.
"Jeg spurgte min mand, om han ville være min chef. Det ville være meget lettere, fordi han respekterer min smertegrænse. Han sagde ja," fortæller Dorthe Lauritzen med smil i stemmen.
Siden efteråret 2011 har manden drevet firmaet Lykkebos Rengøring. Hans kone er en ud af tre ansatte.
"Min mand og kunderne har den forståelse og fleksibilitet, der skal til. Hvis jeg en dag har det skidt, kan jeg ringe til kunderne og sige, at jeg kommer næste dag," fortæller Dorthe Lauritzen.
Efterlysning: Kommunal hjælp
Selvom Dorthe Lauritzen nu kan ånde lettet op, er livet som fleksjobber langt fra problemfrit - hverken for hende eller hendes mand.
Det tilskud, hendes mand har ret til, er beregnet efter mindstelønnen, men kommunen nøler med at udbetale pengene.
Ifølge Dorthe Lauritzen har mandens firma i øjeblikket mange penge til gode hos Frederikshavn Kommune.
"Hvis kommunerne tog deres fleksjobbere alvorligt og rådgav både de handicappede og arbejdsgiverne om ordningen, så ville ministerens visioner om flere i fleksjob måske blive til virkelighed," lyder slutreplikken fra den 46-årige rengøringsdame.