Harald Jensen er 37 og førtidspensionist.
Han er med andre ord en af de unge førtidspensionister, som regeringen - med gårsdagens stort anlagte reform - gerne vil hjælpe væk fra den livslange ydelse og ud på arbejdsmarkedet.
Problemet er bare, at hans psykiske lidelse er kronisk.
"Jeg kan have tre gode dage efterfulgt af seks dårlige, så jeg kan ikke fungere i et firkantet fleksjob, hvor jeg skal arbejde for eksempel en time om dagen hver dag," siger Harald Jensen fra Horsens.
Harald Jensen er en af de 4.700 under 40-årige, som beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) har snakket meget om i den seneste uge.
"Selv en alvorlig lidelse som skizofreni behøver ikke at betyde, at man aldrig kommer til at arbejde. Nogle bliver raske. Andre får det bedre, blandt andet fordi der i dag er bedre behandlingsmuligheder (...)," skriver regeringen i reformen, der bærer navnet 'En del af fællesskabet'.
Har mareridt om civile drab
Et af målene med reformen er at give unge, der har fået tildelt en førtidspension, chancen for at få et ressourceforløb. Forløbet kan indeholde behandling og støtte til for eksempel uddannelse, så de unge førtidspensionister langsomt kan vende tilbage til arbejdslivet.
Harald Jensen mener bare ikke, at et fem-årigt ressourceforløb vil gøre nogen forskel for ham.
Flere missioner på Balkan under borgerkrigen i 1990erne har givet ham post-traumatisk stress (PTSD). Stressen betyder blandt andet, at han sover meget lidt, fordi han har mareridt om civile, der bliver slået ihjel.
"Alene det at stå ved for eksempel et samlebånd sammen med kolleger ville stresse mig og gøre mig uarbejdsdygtig," forklarer Balkan-veteranen og uddyber:
[pagebreak]
"Et ressourceforløb kan være løsningen for andre, der er psykisk sårbare, men ikke for mig."
Brug pengene på hjemvendte soldater i stedet
Og sådan er det for mange unge førtidspensionister, vurderer Carl-Erik Nielsen, der er formand i Landsforeningen for Førtidspensionister.
"Regeringen skulle tage at bruge de mange millioner på forebyggelse af for eksempel PTSD blandt hjemvendte soldater i stedet for at give dem et ressourceforløb som et plaster på såret," siger han.
Carl-Erik Nielsen vurderer, at en del af de under 40-årige på førtidspension, er traumatiserede krigsveteraner.
"Jeg har haft kontakt til flere hjemvendte soldater, men hverken Beskæftigelsesministeriet eller Hærens Konstabel- og Korporalforeningen har overblik over, hvor mange førtidspensionerede soldater, der er derude. Og det er forkert, hvis du spørger mig," lyder det fra formanden i Landsforeningen for Førtidspensionister.
"Vi bliver nødt til at have den viden - ikke kun om soldater, men også om socialrådgivere og andre faggrupper - så vi kan gøre en reel forskel og få antallet af unge førtidspensionister ned," mener han.
Ville helst ikke pensioneres før tid
I mange måneder gjorde Harald Jensen alt for at undgå en førtidspension, men til sidst måtte han overgive sig.
"Jeg begyndte på en stribe kurser, men jeg kunne ikke gennemføre et eneste af dem. Til sidst måtte jeg acceptere, at en førtidspension var den eneste løsning, selvom jeg følte mig skrottet," siger han.
Harald Jensen er far til fire, så hans pension - cirka 10.000 kroner efter skat - er for lille til at forsøde livet for familien.
"Jeg bliver ikke forgyldt af min førtidspension. Jeg ville ønske, jeg kunne arbejde og på den måde bidrage til både samfundet og mine børns hverdag, men ingen kan ikke trylle mig rask. Min PTSD er uhelbredelig," slutter Harald Jensen.
Udviklingen i antallet af førtidspensioner, der er tildelt med begrundelsen post-traumatisk stress.
2000
322 førtidspensioner
2010
1.549 førtidspensioner
Der er med andre ord sket omkring en fem-dobling af antallet af førtidspensioner, der er tildelt med netop denne begrundelse.
Kilde: Ankestyrelsen