Et par gange om måneden modtager brancheorganisationen Dansk Detail opkald fra forvirrede småvirksomheder, som overvejer at fyre en fleksjobber.
Som oftest får de beskeden: "Lad være, det risikerer at koste dig kassen."
Anbefalingen er baseret på flere sager, hvor virksomheder har måttet hoste op med op til ni måneders ekstra løn, fordi en fyring var i strid med loven om forskelsbehandling.
Ned til tre timers arbejde om ugen
"Det er rigtig ærgerligt, fordi det afholder virksomheder fra at ansætte flere fleksjobbere," siger juridisk konsulent Mette Dueholm Ruskov fra Dansk Detail, der repræsenterer 2.500 mindre butikker og andre småvirksomheder.
I sidste uge præsenterede regeringen sin nye reform af fleksjob og førtidspension. En afgørende del af ligningen er, at flere danskere med nedsat arbejdsevne skal i fleksjob. Mindstekravet for fleksjob nedsættes i den forbindelse fra 12 timer ugentligt til mellem tre og fem timer.
Men især blandt de mindre og mellemstore virksomheder kan det blive svært for beskæftigelsesminister Mette Frederiksen (S) at finde plads til flere fleksjobbere.
Glemmer udfordringerne
De har nemlig rigeligt besvær med dem, de allerede har, lyder det fra flere brancheorganisationer.
Virksomhedernes reserverede holdning til fleksjobbere skyldes ikke kun, at de er svære at komme af med.
Ifølge Dansk Detail kommer det bag på mange virksomheder, hvad det indebærer at have en fleksjobber ansat.
"Kommunerne er gode til at tegne et billede af en medarbejder, man får tilskud til, men glemmer at oplyse om udfordringerne," siger Mette Dueholm Ruskov.
Det kan blandt andet være i forhold til lønadministration. Har man ikke et stort bogholderi eller en HR-afdeling, kan det for mindre virksomheder være krævende at skulle holde styr på løntilskud fra kommunen.
To kroner mere i timen
Det bekræfter Johnnie Hansen, der er indehaver af Varmesmeden i Asserbo.
"Det er jo ikke nogen guldrandet forretning at tage en fleksjobber. Der er meget administrativt bøvl forbundet med det," siger han.
I snart seks år har han haft en fleksjobber ansat på 12 timer om ugen.
For nylig meddelte kommunen ham, at de som følge af en afgørelse i Ankestyrelsen ikke længere yder løntilskud til en stribe obligatoriske arbejdsgiverbidrag.[pagebreak]
Det betyder, at Johnni Hansens fleksjobber nu er blevet to kroner dyrere i timen.
"Det er ikke alverden, men virker alligevel en lille smule småligt, når regeringen samtidig vil have os til at tage flere fleksjobbere," siger han.
Ifølge Johnni Hansens brancheforening DS Håndværk & Industri trækker både den krævende administration og de stigende omkostninger i den forkerte retning i forhold til regeringens ambitioner om at få flere i fleksjob.
Tilløbet varer et år
”De mindre virksomheder vil rigtigt gerne tage et socialt ansvar og ansætte fleksjobbere, men de stiger af, hvis de føler, det bliver administrativt for tungt," siger direktør Jani Lykke Methmann.
Både Dansk Detail og DS Håndværk & Industri mener, at kommunerne gør for lidt ud af at hjælpe de mindre virksomheder med at håndtere fleksjobbere.
Hvis en almindelig ansat har behov for at overgå til fleksjob, kan det ofte tage over et år at gennemføre sagsbehandling og arbejdsprøvninger. I mellemtiden må arbejdsgiveren i de fleste tilfælde betale fuld løn til den ansatte.
Ifølge DS Håndværk & Industri er det endnu et eksempel på en omstændig procedure, der får de små virksomhedernes motivation over for fleksjob til at dale.
Også fleksjobberne selv kritiserer kommunerne for at være for usmidige over for fleksjobbere.
Landsforeningen af Fleks- og Skånejobbere genkender billedet af, at især mindre virksomheder finder det bøvlet at have fleksjobbere ansat. Derfor undrer de sig højlydt over, at regeringens fleksjobreform ikke indeholder initiativer, som øger fleksibiliteten.
"Det er et problem for både fleksjobbere og mindre virksomheder, hvis der ikke bliver gjort noget for at forsimple procedurerne omkring fleksjob," siger formand Hans Dankert.
Også regeringens støtter i Enhedslisten har kritiseret, at fleksjobreformen ikke rummer initiativer, der øger rummeligheden på arbejdsmarkedet.
Fleksjob er et tilbud til personer med en væsentlig og varig begrænsning i arbejdsevnen, som ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på ordinære vilkår på arbejdsmarkedet.
70.000 danskere er godkendt til fleksjob. 17.000 er arbejdsløse.
Regeringen præsenterede i sidste uge en fleksjobreform.
Reformen betyder, at endnu flere skal i fleksjob.
Den nedre grænse for et fleksjob justeres fra 12 timer om ugen til 3-5 timer.