Michael Sommer, der er kendt for sin medvirken i blandt andet "Gift ved første blik", er klar med et nyt firma.
Det fortæller han til Ekstra Bladet.
Michael Sommer har de seneste tre måneder været ramt af fire konkurser, mens et femte selskab er blevet lukket.
Nu har han ifølge Ekstra Bladet oprettet en ny virksomhed med navnet Glad Omsorg ApS.
Glad Omsorg ApS skal foretage privat hjemmepleje - ganske som Michael Sommers konkursramte Vikargroup ApS.
I maj gik Michael Sommer konkurs med virksomheden RS Car Group, en lille måned efter blev hans holdingselskab Sommer Capital ApS taget under konkursbehandling. I juli talte konkurserne så Vikargroup ApS, mens selskaberne Elektro Center ApS og Sosu Gruppen ApS begge var under frivillig likvidation.
Med Glad Omsorg vil Michael Sommer arbejde med samme kundebase, som han havde i Vikargroup ApS.
- Vi vil kæmpe videre for at løfte kvaliteten i ældreplejen. Det har hele tiden været min vision, at ældre får den bedste pleje og omsorg, og det er også det, vi vil gå ind i med det her firma, siger han Ekstra Bladet.
Ifølge Michael Sommer er der ikke overblik over den samlede gæld i de lukkede selskaber, men at pengene til at Glad Omsorg kommer fra hans og hustruen Maria Kronholms personlige opsparing.