Fem egyptiske soldater blev mandag formiddag dræbt, da bevæbnede gerningsmænd angreb en militærpatrulje i byen Ismailiya nær Suezkanalen.
Det fortæller egyptiske sikkerhedsmyndigheder ifølge AFP.
Angrebet fandt sted nord for byen, hvor militante oprørere er mistænkt for at stå bag adskillige angreb på sikkerhedsstyrker i løbet af de sidste par uger.
I fredags skød og dræbt maskerede gerningsmænd to soldater på en øde vej mellem Kairo og Ismailiya.
Lige siden den egyptiske præsident Mohamed Mursi blev afsat af militæret i juli, har politi og militær i området været udsat for angreb.
Mere end 100 egyptiske politimænd er blevet dræbt i sammenstød med Mursi-tilhængere.
Kort efter angrebet i Ismailiya blev to personer dræbt og 48 såret, da en bilbombe blev detoneret nær en statsligt ejet bygning på Sinai-halvøen.
Og senere på dagen affyrede gerningsmænd en raketdrevet granat mod en statsejet satellitstation i Maadi, der er en forstad til Kairo.
Urolighederne finder sted efter en særdeles blodig søndag, hvor mindst 53 personer blev dræbt i sammenstød mellem sikkerhedsstyrker og Mursi-tilhængere.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.