Bilen er solgt. Pengene skulle have givet familien lidt luft i privatøkonomien.
Nu går de i stedet til at dække den løn, lærerparret Martin Marott og Frida Johanne Ratzer går glip af, så længe de er lockoutede.
”Det er meningen med en lockout, at den skal gøre ondt. Det gør ondt,” siger Martin Marott.
Der er kommet bag på de fleste af de lockoutede lærere, at der hverken er kommet et regeringsindgreb eller et forlig i lærerkonflikten, der nu har kørt i tre uger.
Ligesom over 50.000 andre lærere er Martin Marott og Frida Johanne Ratzer midlertidigt fyret fra deres arbejde.
Parret har to børn. Som mange andre lærere landet over er de i stigende grad bekymrede for, hvordan privatøkonomien skal hænge sammen.
"Det er noget, der optager folk meget, fordi folk typisk har en økonomi, der lige løber rundt. Der er jo ingen, der tjener kassen," siger Frida Johanne Ratzer.
"Vi er så færdige"
Lockouten startede 2. april efter påske. Siden da har de to lærere demonstreret og aktioneret. Tre uger tærer på kræfterne.
"Vi er så færdige og trætte af at blive trådt på. Når økonomien så også bliver ramt, så bliver det lidt tungt det hele, men vi skal ud at aktionere med et stort smil på. Vi har kolleger, der bryder sammen,” siger Martin Marott.
Jo, det er trist med pengene fra bilen, der nu løber ud i leverpostej og boliglån, siger Frida Johanne Ratzar.
Men det er ikke ensbetydende med, at de ikke støtter den faglige kamp.
”Det gør vi,” understreger Frida Johanne Ratzer. Men hun beskriver også lockouten, som en ”følelsesmæssig rutsjebane-tur.”
"Nedværdigende"
Lige nu bliver man bombarderet med dårlige historier om lærergerningen, føler Martin Marott:
"Jeg har ikke ord for, hvor nedværdigende det kan være at høre andre tale folkeskolen og lærerne ned. Vi kan ikke gøre noget bortset fra at blive ved med at aktionere.”
Han har et eksempel på rede hånd, hvis nogen skulle bede om et eksempel på den negative omtale, han oplever.
"En smed sagde på tv, at han ikke fattede, hvorfor lærerne ikke bare arbejdede 37 timer om ugen, ligesom han gjorde. Vi arbejder faktisk 42 timer om ugen! Det er uvidenhed på uvidenhed, vi er oppe imod," siger Martin Marott.
Striden mellem KL og lærerne handler om den nuværende overenskomst, der freder lærernes forberedelsestid via et loft på antallet af undervisningstimer.
Mindre forberedelsestid i spil
Det loft vil KL have væk, fordi de vil have flere undervisningstimer ud af lærerne.
Tingene bliver ikke mindre komplicerede af, at KL’s krav er et afgørende element i, at regeringens såkaldte helhedsskole, kan blive til virkelighed.
Det kræver kort fortalt, at Martin Marott og Frida Johanne Ratzer og landets øvrige lærere underviser mere, end de gør i dag. Eller i hvert fald til daglig, for lige nu må de jo ikke gå på arbejde.
"Det, der får mundvigene til at vende nedad, er, at, vi bliver trynet. Det føles ekstra hårdt, at vi bliver straffet økonomisk, fordi kampen er afgjort på forhånd," siger Frida Johanne Ratzer.
Lige nu er det bare surt, at være lærer, siger Martin Marott, der er begyndt at tænke over, om det er besværet værd:
"Jeg tænker sommetider, så må jeg finde noget andet at lave. Det her er simpelthen for utaknemmelig et job.”
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.