Konflikten om lærernes arbejdstid kan koste hver tredje skoleleder jobbet. Det vurderer ekspert. Enten fordi de selv vil trække stikket, eller fordi de bliver fyret på grund af manglende lederevner.
”Der er ingen tvivl. Hvis KL vinder det her, så stiller det fundamentalt anderledes krav til at være skoleleder. Når vi er nået fire år frem, så vil du formentlig se, at en tredjedel af alle Danmarks skoleledere vil være udskiftet,” siger Niels Egelund, professor i pædagogik ved Danmarks Pædagogiske Universitet.
KLs arbejdstidsaftale lægger op til, at skolelederne i langt højere grad træder i karakter som chefer. Eksempelvis ved at indføre forskellig forberedelsestid for forskellige lærere på skolen.
Den opgave vil mange skoleledere ifølge Egelund få svært ved at løfte.
”Helt ærligt har jeg svært ved at se, at det er andet end et mindretal af Danmarks skoleledere, der vil formå at sige, at ’du der, der har været matematiklærer i 35 år, du behøver ikke at have så meget forberedelse som ham, der lige er startet’,” siger Niels Egelund.
Tillidsmandens nikkedukke
Han kalder arbejdstidsaftalen for et ”first step”. Hvis KL får den igennem, skal skolelederne rette ind. En ’pæn del’ vil sige farvel og tak eller få et vink med en vognstang fra deres skolechef, siger Egelund.
”Det er klart, at hvis en leder ikke vil tage de nye ansvarsområder på sig og siger ’business as usual’, så vil hans skolechef spørge: ’Er du tillidsmandens nikkedukke eller er du leder?’ Det samme vil kommunalbestyrelser, der har blå flertal,” siger Niels Egelund.
Noget af ledelsesproblemet handler ifølge arbejdsmarkedsforsker Flemming Ibsen om, at næsten alle skoleledere er medlem af Danmarks Lærerforening.
Skolelederforeningen er nemlig en kreds under Danmarks Lærerforening, og lederne har dermed reelt Anders Bondo Christensen som formand. Flemming Ibsen mener, at skolelederne står med et ben hos lærerne og et hos KL:
”Det svækker ledelsen. KL kan få et kæmpe problem med de ledere bagefter, hvis de ikke vil lede."
Han mener, at tillidsmanden på mange skoler har en ’enorm magt’.
Lærerne vil gerne tage magten
Problemet med ledelse i folkeskolen kender Grethe Andersen, der er skoleleder på Vester Mariendal Skole i Aalborg og sidder i Rådet for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Folkeskolen under Undervisningsministeriet
”Jeg går grundlæggende ind for samarbejde og dialog, men der skal ikke være tvivl om, at det er mig, der har det ansvar for at lede. Det skal hverken tillidsmanden eller Aalborg Lærerkreds. Det vil de ellers gerne og har gjort det i årevis,” siger Grethe Andersen.
Hun mener, der over mange år er sket et skred i synet på ledelse, både fra politikere og internt i skolen.
”Mange skoler er i dag ledet af utroligt dygtige skoleledere. Men der er også mange ledere, der har haft svært ved at slippe traditioner og vaner og stadig er socialiseret ind en forståelse af, at man er en slags førstemand blandt ligemænd," siger hun.
Lejf Moos er lektor ved Institut for uddannelse og pædagogik ved Aarhus Univesitet og har forsket i skoleledelse.
Han mener at Niels Egelund har en pointe i, at mange leder kan være skiftet ud om få år.
”Hvis KL får deres version i gennem, er jeg er ret sikker på, at mange skoleledere vil opleve, at det at være skoleleder er noget helt andet end det, de søgte ind på og fik stillingen på. Derfor vil de måske ikke være motiverede til at køre videre. Mange vil i hvert fald ikke være uddannet til det,” siger Lejf Moos.
Kan blive sjovere at være skoleleder
Lejf Moos peger på, at den uddannelse, som skolelederne skal tage, ikke ruster dem til de særlige udfordringer de vil få.
”Jeg kunne godt have en fornemmelse af, at det er en del, der vil opleve, at de ikke er kompetente til den nye rolle,” Lejf Moos.
Men Michael Axelsen mener ikke, det behøver at gå så galt. Han er chefkonsulent KLEO under UCC professionshøjskolen og arbejder med ledelse i folkeskolen.
Der er et behov for at sætte fokus på folkeskolens kerneopgaver, siger Mikael Axelsen.
Det er at skabe læring og udvikling for børn og unge.
”Hvis skolelederen formår at bruge arbejdstidstilrettelæggelsen til at understøtte kerneopgaven, så tror jeg, at det vil være sjovere at være skoleleder. Så vil der ikke være den flugt, som det bliver antydet, at der kunne blive,” siger Michael Axelsen med henvisning til Niels Egelund.
Balle: Skoleledere skal ikke fordele timer og minutter
Anders Balle, der er formand for de 4.200 skoleledere under Danmarks Lærerforening. Han mener ikke, at lederne vil have et problem med at tage den rolle, der ligger i en ny arbejdstidsaftale.
”Det bliver fremstillet, som om vi nu skal til at sidde og detailstyre alle lærerne og deres forberedelsestid. Det er ikke min opfattelse, og det ville være helt vanvittigt. Vi skal lave moderne ledelse, og medarbejderne skal i den grad have og tage ansvar,” siger Anders Balle.
Han siger, at skolelederne i højere grad skal lede team af lærere, der i høj grad selv skal fordele arbejdsopgaverne mellem sig og vurdere, hvor behovet er størst, så skolen kan bruge bemandingen bedst muligt.
”Vi har meget kompetente, professionelle og ikke mindst selvstændige lærere, der sagtens kan finde ud af at vurdere, hvor arbejdskraften er bedst brugt, og deres indsats giver mest mening,” siger Anders Balle.
I weekenden skabte lærernes formand Anders Bondo Christens stor røre med udtalelsen om, at lærerne skal lede arbejdet i skolerne. Det er ikke helt forkert, mener Anders Balle:
”Nej, på sin vis ikke. Det gør de jo også i høj grad i dag. De leder selv klasserummet og over for forældrene. De leder selv, men de skal jo ikke lede opad. Altså: skolelederen skal lede og fordele arbejdsopgaver, ikke fordele timer og minutter. … Men der skal ikke være nogen tvivl om at skolelederen har ledelsesretten, pligten og afgørelsen. Der tager Anders Bondo fejl,” siger Anders Balle.