Unge butiks- og kontorelever kan se frem til bedre sikkerhed i jobbet.
Nu koster det nemlig arbejdsgivere 48.000 at ophæve uddannelsesaftalen med en funktionærelev. Og det er en del dyrere end det har været indtil nu.
"Det giver vores elever ret til bedre forhold, for nu skal arbejdsgiverne tænke sig ekstra godt om, inden de ophæver uddannelsesaftalen," siger Charlotte Meyer, faglig sekretær i fagforeningen HK Privat, der organiserer en stor del af landets funktionærelever.
I fredags afsagde Højesteret en dom, som får principiel betydning for flere tusinde elever. Dommen giver nu også eleverne ret til tre måneders løn, hvis de bliver fyret uden gyldig grund. Og det er man godt tilfreds med i HK Privat:
"En elev tjener cirka 12.000 om måneden, så det bliver til et solidt økonomisk plaster på såret for eleven," siger Charlotte Meyer.
Hvert år ophæves 11.500 uddannelsesaftaler viser tal fra Undervisningsministeriet. Men langt fra alle med gyldig grund.
60 sager om året
De første tre måneder af uddannelsesaftalen er prøvetid, hvor elever og arbejdsgivere frit kan melde fra overfor hinanden. Men efter de tre måneder er aftalen bindende, og arbejdsgiveren skal have en god grund til ophæve aftalen.
I de fleste tilfælde finder arbejdsgiver og elev ud af det sammen, hvis en af parterne ønsker at stoppe samarbejdet. Men HK Privat har hvert år 60 sager, hvor arbejdsgiveren har ophævet aftalen fordi eleven har været for syg, ikke har levet op til forventningerne, eller haft en forkert personlighed.
Eleverne har tidligere kunne få erstatning efter enten erhvervsudannelsesloven eller funktionærloven, men nu slår Højesteret fast, at de har ret til erstatning efter begge love.
I Højesteretssagen, der netop er afgjort, betød det, at en tandklinikassistentelev fik 48.000 mod de 35.000 hun ellers ville have fået.
Arbejdsgivere mister lysten
På arbejdsgiversiden er Dansk Erhverv ikke tilfredse med dommens udfald:
"I bund og grund kan der være en risiko for, at det giver arbejdsgiverne mindre lyst til at ansætte elever, når det nu i enkelte tilfælde bliver dyrere at skille sig af med dem," advarer Peter Steentoft, chefkonsulent i erhvervsorganisationen.
Tryghed til eleverne
Men den forklaring er helt hen i vejret, mener elevernes organisation, Landssammenslutningen af Handelsskoleelever:
"Det bliver ikke mere besværligt for arbejdsgiverne at have elever, der er bare mere tryghed for eleverne, fordi man nu straffer hårdere," siger formand Zacharias Polonius.
Han tilføjer:
"Man tager jo ikke en elev ind, for at afskedige dem uden grund senere hen. Man tager dem jo ind, fordi man gerne vil tage et uddannelsesansvar."
Zacharias Polonuis er selv en af de 60 elever, der føler, at han er blevet fyret uden grund. Læs hans historie her.