Ritzau
Opdateret kl. 08:23
I en gribende redningsaktion i havet har spanske dykkere ud for Mallorca befriet en 12 meter lang pukkelhval.
Den var fanget i et ulovligt fangstnet - et såkaldt drivgarn, som driver på overfalden uden at være fastholdt af et anker i hver ende.
En af dykkerne, den 32-årige havbiolog Gigi Torras, siger, at redningen og hvalens anerkendende gestus efter befrielsen var hendes bedste fødselsdagsgave nogensinde.
- Det var som i en anden verden, fuldstændigt fantastisk siger hun til Reuters tirsdag om den spektakulære redningsaktion af det gigantiske pattedyr.
Det er kun tredje gang, at der er set en pukkelhval i farvandet omkring Mallorca.
Den svækkede hval var ude af stand til at åbne dens mund i drivgarnet, da den blev set fra et skib knap fem kilometer fra Mallorcas østlige kyst. Redningsaktionen blev leddet af Palma de Mallorca's Akvariums havredningscenter fredag.
Efter flere forgæves forsøg på at redde hvalen ved at skære i nettet fra en båd, blev dykkere fra to dykkercentre sat ind i missionen og svømmede rundt om hvalen i havet med deres knive i en 45 minutter lang operation.
- De første ti sekunder var den noget nervøs, og der var luftbobler over alt. Men så var det som om - I kan godt kalde mig skør - at den vidste, vi var der for at hjælpe, og den slappede af. Vi begyndte at skære den løs fra munden siger Gigi Torras.
- Vi blev ved med skære og til sidst kunne pukkelhvalen selv komme løs med et lille vrik, tilføjer Torras.
Hvalen lå et øjeblik ved siden af de fire dykkere og samlede kræfter og syntes endog at gøre et lille tegn som tak, før den svømmede væk.
Drivgarn blev forbudt af FN for over 30 år siden.
/ritzau/Reuters
/ritzau/Reuters
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.