De to stridende palæstinensiske grupper, Hamas og Fatah, forhandlede i går om fred i Mekka. Der har været forhandlinger før – altid efterfulgt af brudte aftaler og lig alle vegne. Nu må og skal palæstinenserne gribe chancen for intern fred, for Israel har fuldstændig ret i, at man ikke kan forhandle med en tohovedet forhandlingspartner. Derfor bliver der aldrig fred i Mellemøsten, før palæstinenserne slutter fred internt.

Det betyder også, at bolden i det store og fantastisk vigtige spil kaldet ’konflikten i Mellemøsten’ har ligget på palæstinensernes banehalvdel meget længe. Palæstinenserne er uden tvivl blevet mere end uretfærdigt behandlet gennem tiden (og ikke bare af israelerne), men det er på tide at droppe offerretorikken og se fremad. Ansvaret for fremtiden ligger nemlig i høj grad hos palæstinenserne selv. Det er hverken fair, korrekt eller konstruktivt at placere hele ansvaret hos israelerne, sådan som mange palæstinensere og deres ukritiske støtter på den danske venstrefløj har for vane.

Den israelske premierminister Ehud Olmert er nemlig demokratisk valgt og dermed afhængig af befolkningens støtte. Og den almindelige israeler kan ikke bakke op om fredsaftaler og indrømmelser til palæstinenserne, så længe bomberne sprænger om hovedet på ham selv eller naboen. Enhver dansker – også en venstreorienteret en af slagsen – ville have det på samme måde.