Ligesom mange andre danskere har Dronning Margrethe og Prins Henrik netop taget hul på deres sommerferie.
Det skete lørdag formiddag, da de kastede anker ved Honnørkajen i Århus Havn. Her lagde kongeskibet Dannebrog til og regentparret gik i land i solskin.
De kan nu se frem til et par afslappende måneder på Marselisborg Slot.
Et par hundrede mennesker var mødt frem på havnen for at tage imod dronningen og prinsgemalen, der blev budt velkommen med blomster, flag og et nifoldigt leve. Også borgmester Nicolai Wammen (S) var stået tidligt op for at tage imod de kongelige.
Hele sceancen blev akkompagneret af Hjemmeværnets Musikkorps Århus, der gjorde deres til at give parret en varm velkomst.