Fire drenge på 15 og 16 år troede tidligt søndag morgen, at de i en stjålen bil kunne køre fra politiet i Vejen. Den actionfilm, de tog initiativ til, varede i cirka 20 minutter.
Det begyndte cirka klokken 4.30, da betjentene i en patruljevogn fik øje på en stjålen bil med fire personer, oplyser politiet.
Bilen ville dog ikke stoppe, og derefter udviklede det sig til en biljagt i retning mod Kolding.
- Den strakte sig over cirka 10-15 kilometer, siger vagtchef Anders Hansen fra Syd- og Sønderjyllands Politi om det, der i politisprog kaldes en eftersættelse.
Politifolk fra en anden kreds, Sydøstjyllands Politi, meldte sig på banen. Øst for Lunderskov smed de sømmåtter ud på vejen.
På grund af den manglende luft i dækkene fortsatte de fire unge derefter i stærkt nedsat fart.
- Patruljevognen kom op på siden af vognen og måtte lige puffe til den, før den standsede, siger vagtchef Anders Hansen.
I bilen sad to drenge på 15 år og to drenge på 16. De er fra Vejen-området. Nu venter der en straffesag, som kommer til at handle om blandt andet brugstyveri.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.