Det skal kunne betale sig at være medlem af et forbund i CO-industri i modsætning til medlemmerne af de såkaldt »gule« fagforeninger.

Derfor har fagforbundet kæmpet med næb og klør for at få særlige fordele i en ny overenskomst kun forbeholdt deres medlemmer.

Men det strider mod den danske tradition, hvor de såkaldte områdeoverenskomster gælder alle ansatte på en virksomhed, uanset hvilken fagforening de er medlem af. Derfor har Dansk Industri afvist kravet blankt, og det fik lørdag parterne til at meddele, at der er et sammenbrud i forhandlingerne om en ny overenskomst for de 240.000 ansatte i industrien.

»Det er en meget dramatisk situation, fordi der er tale om et sammenbrud på baggrund af ét ultimativt krav. Det er ikke normalt, at man så tidligt i en overenskomstforhandling bryder på ét principielt spørgsmål,« siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due fra Forskningscenter for Arbejdsmarkeds- og Organisationsstudier ved Københavns Universitet.

Men ifølge CO-industris forhandler Thorkild E. Jensen er særfordele et højt ønske hos medlemmerne.

»De, der betaler kontingent til CO-industris medlemsforbund, er trætte af, at der er nogle gratister, som man kan sammenligne med sortseere eller skattesnydere, som sniger sig uden om at betale til udviklingen af arbejdsmiljø, uddannelse med mere,« siger han.

Reaktionen fra arbejdsgiverne i Dansk Industri er klar:

»Jeg synes, at det er helt uværdigt, at vi lægger op til, at medarbejdere, der på samme arbejdsplads og udfylder samme funktion, skal behandles forskelligt,« siger DI-direktør Hans Skov Christensen.

Det ultimative krav fra lønmodtagerne kan skyldes, at fagforeningen føler sig presset til at give deres medlemmer særlige fordele, så de ikke flygter væk.

»Det er ræsonnementet bag deres krav, at ved at reservere fordele til medlemmerne, vil det have betydning for rekrutteringen,« siger arbejdsmarkedsforsker Jesper Due.

Men denne udlægning er Thorkild E. Jensen fra CO-industri uenig i:

»Jeg ser ingen sammenhæng der. Vores medlemmer føler, at der i overenskomsten skal kunne ses forskel på at være organiseret og uorganiseret,« siger han.

Det er nu op til forligsmand Asbjørn Jensen at indkalde hovedorganisationerne DA og LO til møde.

»Det er altid vanskeligt for en forligsmand. Forudsætningen for forligsmanden er, at der ikke længere er et ultimativt krav – en af parterne skal give sig,« siger Jesper Due.

Han mener dog, at det er for tidligt at tale om en storkonflikt.