DM-guldvindere i håndbold får første sejr over oprykker

Nordsjælland Håndbold ydede længe god modstand, men i anden halvleg sikrede Aalborg Håndbold sejren.
Aalborg Håndbold tabte den første ligakamp til BSV, men vandt fredag over Nordsjælland Håndbold.
Aalborg Håndbold tabte den første ligakamp til BSV, men vandt fredag over Nordsjælland Håndbold. Foto: Liselotte Sabroe/arkiv/Scanpix

Sidste sæsons danske mestre i håndbold for herrer kom fredag aften på pointtavlen for første gang i denne sæson.

Aalborg Håndbold vandt efter en tæt kamp 33-29 hjemme over Nordsjælland Håndbolds oprykkere.

Begge hold har dermed to point for to kampe i 888 Ligaen.

Nordsjælland lagde fint ud og førte med to mål i første halvleg.

Aalborg kom dog tilbage og førte med tre mål og senere 12-11 ved pausen.

I anden halvleg formåede Nordsjælland Håndbold ikke at lukke hullet helt, og Aalborg Håndbold udbyggede i stedet forspringet til føringer på fem mål.

Det endte altså med en sejr på fire mål til hjemmeholdet.

Aalborg Håndbold tabte i første spillerunde 28-36 ude til Bjerringbro-Silkeborg.

Nordsjælland Håndbold vandt til gengæld sin første kamp 32-25 hjemme over Århus Håndbold.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.