Det er langt fra ligegyldigt for din privatøkonomi, om du bor i Hjerting eller Hurup. En ny datagennemgang fra portalen eltjek24.dk af de danske netselskabers takster for 2026 afslører nemlig massive forskelle på, hvad det koster at få strømmen leveret til døren.
For en helt almindelig husstand med et forbrug på 4.000 kWh om året, er der tale om en prisforskel på hele 2.773 kroner mellem det billigste og det dyreste selskab i Danmark. Det betyder i praksis, at nogle danskere skal betale over tre gange så meget som andre for præcis den samme ydelse.
Store forskelle hos de største
Det er ikke kun i de små forsyningsområder, at priserne hopper. Blandt landets tre største netselskaber – Radius, N1 og Cerius – er der også mærkbare forskelle, som kan mærkes på budgettet.
Kunder hos Cerius, der dækker Sjælland og øerne, forventes at skulle af med 2.492 kroner, mens kunder hos N1 i Jylland kan slippe med 1.842 kroner. Det er en forskel på 650 kroner, som alene skyldes geografi.
Investeringer koster dyrt
Hos Cerius forklarer man de højere priser med, at der i disse år bliver postet mange penge i at fremtidssikre det danske elnet.
– I Cerius står vi midt i en periode med betydelige investeringer i elnettet for at sikre en stabil, sikker og fremtidssikret forsyning. Elektrificeringen af samfundet stiller øgede krav til nettet, og investeringerne er nødvendige for at kunne håndtere blandt andet elbiler, varmepumper og ny produktion, fortæller Cäthe Bay-Smidt, der er funktionschef hos Cerius-Radius.
Bornholm er hårdt ramt
Et af de steder, hvor det gør særligt ondt på borgerne, er på Bornholm. Her kæmper man med en kombination af få forbrugere og en vanskelig undergrund, hvilket sender TREFOR El-Net Øst op i den dyre ende af skalaen.
– Når tariffen på Bornholm er dyrere end andre steder i landet, hænger det blandt andet sammen med, at der på Bornholm er færre elforbrugere pr. kilometer kabel end andre steder i landet. Dermed er der færre til at betale for de omkostninger, der er ved at drive og vedligeholde elnettet, forklarer Per Sørensen, der er elforsyningsdirektør i TREFOR El-Net.
En regning fra fortiden
Det er dog ikke kun nye kabler og vedligeholdelse, der tynger de bornholmske elregninger. En gammel gæld, en såkaldt "historisk underdækning", spøger stadig i regnskaberne.
– Derudover betaler bornholmerne en såkaldt historisk underdækning på 15 millioner om året – i en årrække, inden TREFOR overtog elnettet på Bornholm, blev der opkrævet for lidt, og de penge har TREFOR El-Net Øst tilladelse til at opkræve til og med 2027, forklarer Per Sørensen.
Han understreger samtidig, at selskabet ikke bare kan sætte prisen som de vil, men er styret af en indtægtsramme, som er godkendt af Forsyningstilsynet. For de danske forbrugere betyder det dog stadig, at bopælen er den største enkeltstående faktor for, hvor dyrt det er at tænde for kontakten.