Grundejere skal i langt højere grad have lov til at lægge sten ud langs klinter og opføre moler, høfter og diger, så de kan beskytte deres ejendom mod vand.
Det mener Dansk Folkepartis miljøordfører, Pia Adelsteen. Hun skal i januar diskutere sagen med miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V).
- Kystsikringsloven skal laves om, så den rent faktisk giver adgang til at lave hård kystsikring og ikke kun den sandfodring, som Kystdirektoratet siger, vi skal lave, og som ikke virker, siger Pia Adelsteen.
Kystsikringsloven giver adgang til hård kystbeskyttelse for at sikre mennesker og huse mod oversvømmelse eller nedbrydning fra havet. Det kan eksempelvis ske i form af skråningsbeskyttelse, hvor sten kombineres med sandfodring.
Som udgangspunkt er det grundejeren, der har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet. Grundejeren skal søge om tilladelse ved Kystdirektoratet, der behandler de konkrete ansøgninger.
Men ifølge Pia Adelsteen vælger Kystdirektoratet for ofte at skubbe hensynet til husejerne til side:
- Der er otte hensyn, som man vægter højere end hensynet til at beskytte mennesker og værdier, og det skal laves om.
- I dag oplever vi, at når folk rundt om i landet gerne vil lave hård kystsikring, der virker, så får de gang på gang at vide fra Kystdirektoratet, at det får de ikke lov til. I stedet skal de sandfodre.
- Så bruger de rigtig mange penge på sandfodring, og alligevel falder husene i havet. Det gør de, fordi Kystdirektoratet gør meget mere brug af de otte hensyn, end formålet med loven tilsiger i min optik, siger Pia Adelsteen.
De otte hensyn skal sikre, at kystlandskabet bevares, og at danskere og turister har adgang til at benytte kysten til rekreation.
Miljø- og fødevareminister Esben Lunde Larsen (V) vil afvente mødet med Pia Adelsteen, før han melder ud, om regeringen vil åbne for mere hård kystbeskyttelse.
Tidligere miljø- og fødevareminister Eva Kjer Hansen (V) har dog fastslået, at hård kystbeskyttelse kræver et væsentligt hensyn til naboerne, fordi den flytter erosionen af kysten til nabostrækningen, hvor virkningen af strøm og bølger forstærkes.
- Loven opregner økonomiske og tekniske hensyn, hensyn til kystlandskabets besvarelse og sikring af adgang til kysten.
- Især hensynet til, i hvilket omfang det ønskede anlæg til kystbeskyttelse påvirker nabostrækningerne, kan få betydning for, hvilken metode den pågældende grundejer skal benytte, har Eva Kjer Hansen sagt i en forespørgsel om kystsikring.
/ritzau/