- Præsident Hu Jintao og premierminister Wen Jiabao har sendt lykønskninger til præsident Obama i forbindelse med hans genvalg som præsident i USA.
Hong Lei, talsmand for Kinas udenrigsministerium.
- Jeg ser frem til at arbejde med Obama-administrationen over de næste fire år for at finde måder til at øge handlen og investeringerne mellem vore lande.
Stephen Harper, Canadas premierminister.
- Varme lykønskninger til min ven @BarackObama. Ser frem til fortsat samarbejde.
David Cameron, Storbritanniens premierminister, på sin Twitter-konto.
- Premierministeren lykønsker USA's præsident med sejren i valget. Den strategiske alliance mellem Israel og USA er stærkere end nogensinde.
Benjamin Netanyahu, Israels premierminister.
- Vi lykønsker det amerikanske folk med dets valg, og vi håber, at den nyvalgte amerikanske administration vil arbejde for at opfylde både det amerikanske og det egyptiske folks interesser.
Yasser Ali, talsmand for Egyptens præsident, Mohamed Mursi.
- Vi håber, at en palæstinensisk stat implementeres i Obamas næste periode.
Saeb Erekat, palæstinensisk fredsforhandler.
- Vi værdsætter vort forhold til USA og ser frem til at styrke det bilaterale samarbejde i årene, der kommer.
Sydafrikas præsident, Jacob Zuma.
- Vi ser frem til at fordybe forholdet mellem vore to lande under Deres anden periode.
Kenyas præsident, Mwai Kibaki.
Kilder: AFP og Reuters