Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Feen i åen er baseret på digter Wilhelm Müller og komponist Franz Schuberts klassiske sangcyklus Die schöne Müllerin fra 1824, om en ung mands stormende forelskelse i en uopnåelig møllerdatter. Med Feen i åen nyfortolker Det Kongelige Teater Schuberts smukke værk til en kammeropera sat i et fantasifuldt univers med dramatiske optrin, farvestrålende kostumer og scenografi.
Operasanger fra Det Kongelige Teater, Simon Duus, har skrevet helt nye, skøre og humoristiske tekster på dansk, som giver de i forvejen smukke melodier nyt liv som opera.
Sammen med fire operasangere og en pianist iscenesætter instruktør Anne Barslev en kæk og fejende flot version af Schuberts mesterværk med scenografiske idéer af Gøje Rostrup.
Feen i åen er opera i børnehøjde og en fantastisk måde at introducere børn og unge til kunstarten. Operaen er målrettet store børn fra 10-13 år.
Feen i åen kan opleves i 8 byer rundt om i hele landet i september og oktober. Se hvor den spiller herunder:
Hobro | 26. september 2017 kl. 15.00 og 18.00
Vejle | 27. september 2017 kl. 18.00
Tommerup | 28. september 2017 | Skoleforestilling
Esbjerg | 30. september 2017 kl. 15.00
Fredericia | 2. oktober 2017 kl. 18.30
Assens | 3. oktober 2017 | Skoleforestilling
Hørsholm | 7. oktober 2017 kl. 15.00
Nykøbing Falster | 9.-10. oktober 2017 | Skoleforestilling
Læs mere om forestillingen her:
https://kglteater.dk/det-sker/sason-20172018/opera/feen-i-aen-turne/
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.