Peter: Det er døduheldigt, at der overhovedet eksisterer et fænomen, der hedder hate crimes. Det er, som om fronterne er trukket lidt mere op efter 11. september. Det gælder om at beskytte sin egen ’klan’ og så se sig sur på alt andet, som er fremmed.
Lars: Det har jo eksisteret længe. Som jeg ser det, så er det enkelte personer, som har en eller anden rabiat holdning, som de lader gå ud over andre. Altså at en eller anden slår en person ned foran en natklub – bare fordi vedkommende er bøsse.
Berit: Det er et frygteligt fænomen. Jeg har prøvet noget, der minder om, fordi jeg har boet i udlandet i mange år, hvor jeg havde en anden hudfarve en lokalbefolkningen. Det er meget ubehageligt at måtte kigge sig over skulderen hele tiden for at være sikker på, at man ikke får kastet en sten i nakken, spyttet på, eller at der bliver råbt efter dig. Hvis man er udsat for det tilpas mange gange, så sætter frygten sig i én.
Lars: Men nu vil man gerne lave statistik på det, så man kan se, hvor udbredt det er. Og det synes jeg er positivt, så man kan se omfanget af det. Og det er vigtigt, for det er et problem. Men jeg tror, at der foregår langt mere, end der bliver anmeldt, og det, man kan måle sig frem til.
Det skyldes uvidenhed
Peter: Sådan noget som fordomme er medvirkende til, at hate crimes eksisterer. Jeg synes, at der er mange fordomme. Og det skyldes jo totalt uvidenhed. Det er uheldigt, at vi hele tiden i medierne bliver spammet med ting, der fremmer fordomme. Jeg synes ofte, jeg hører folk sige et eller andet negativt ladet om en anden gruppe. Og når man så spørger ind til det, så skyldes det jo som regel uvidenhed.
Lars: Fordi samfundet er blevet mere og mere polariseret – og folk er kommet længere væk fra hinanden – så synliggør det de meninger, folk har, meget mere tydeligt.
Berit: Jeg tror, det bunder i usikkerhed om, hvad eksempelvis den muslimske tro går ud på. Så det er usikkerhed over for det ukendte, som det bunder i. Jeg er også bekymret for, at man får det med hjemmefra. At forældrene lufter deres fordomme om for eksempel muslimer, bøsser eller jøder og på den måde pådutter børn en holdning.
Peter: Jeg vil da postulere, at der er mange ældre mennesker, som har fordomme mod for eksempelvis indvandrere, at der er mange af dem, der ikke kender nogen med en anden hudfarve.
Lars: Der er åbenbart nogle, der føler sig berettiget til at gå rundt og tryne minoritetsgrupper.
Der skal oplysning til
Berit: Jeg mener, at det er vores pligt som menige danskere at sætte os ind i den jødiske tro og den muslimske tro.
Lars: Der skal i bund og grund oplysning til helt ned på børneniveau. Men det er jo utroligt svært at stoppe en polarisering af forskellige grupper, som næsten altid har været der. Jeg tror ikke, at man kan stoppe det. Man kan behandle, men ikke kurere.
Peter: Jeg synes også, at man som politiker har et ansvar for, hvordan man omtaler minoritetsgrupper. Hvis man for eksempel trækker konflikten i Irak for skarpt op, så tror jeg godt, at der kan sidde nogen hjemme i sofaen og tænke »de skal bare have, skal de«.
Berit: Man må lægge vægt på, at det er det enkelte individ i en eller anden minoritetsgruppe, som er et broddent kar, så man ikke skærer alle over en kam. JEED