Alt for optimistiske ejendomsvurderinger til milliarder af kroner er årsagen til, at Amagerbanken er krakket.
Nærmere bestemt er det 50 til 75 dårlige kunder, som hiver banken ned.
Det oplyser bestyrelsesformand Niels Heering på et pressemøde på SAS Radison Hotel i dag mandag. Han blev udnævnt som bestyrelsesformand for Amagerbanken for 89 dage siden,
"Man har nok har en meget optimistisk tro på, at kunder kunne lave nye ejendomsinvestringer, som senere kunne komme banken til gode," siger han om bankens tidligere ledelse og beskylder den for at bedrive "dårligt kredithåndværk".
Han fortæller, at en kunde eksempelvis i 2009 lånte 300 mio. kroner. Allerede tre måneder senere fik han problemer med at betale.
"En række af de kunder som er kommet ind, har fået nej i andre banker. Det er ikke en god måde at drive penginstitut," fastslår Niels Heering.
Samtidig står det klart, at der formentlig venter et retsligt efterspil i kølvandet på krakket.
Niels Heering forventer, at nogle af de 600 investorer, som taber i alt cirka 600-700 mio. kr, går til domstolene.
I et forsøg på at redde banken har den nye bestyrelse forsøgt at sælge, fusionerer samt rejse ny kapital. Men ingen af de redningsforsøg er lykkedes.
Her har, fortæller Niels Heering, det mulige søgsmål været med til at gøre det sværere redde banken, fordi nogle investorer har udtryk bekymringer for følgerne.
Endelige oplyser Heering, at staten kommer til at tabe i omegnen af 5,4 mia. kr.
Herudover taber de øvrige danske banker omkring to-tre mia. kr.
99 procent af de cirka 100.000 privat kunder i Amagerbanken går ramt forbi af krak.
Pensions- og børneopsparinger og indestående op til 750.000 bliver reddet af statsgaranti.