Af Gitte Redder
SE ALLE BLOGINDLÆG

Fagbevægelsens topfolk kan lige så godt indstille sig på, at 2016 bliver endnu et år, hvor de skal stå tidligt op for ikke at slå sig på virkeligheden.

Både LO-formand Lizette Risgaard, FTF-formand Bente Sorgenfrey, FOA-formand Dennis Kristensen, 3F-formand Per Christensen og alle de andre i fagbevægelsens top må finde boksehandskerne frem, for det nye år vil byde på et hav af slagsmål.

Og hvis man ikke vil knockoutes af ideologiske frontalangreb fra Liberal Alliance og Venstre eller have et blåt øje af Uber, er det med at være godt udrustet.

Om kort tid sender statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) invitationerne ud til trepartsforhandlinger.  LO, FTF, Akademikerne, DI og Dansk Erhverv mødes med regeringen i håb om, at de kan lave store aftaler omkring blandt andet indslusningsløn, uddannelse og beskæftigelsespolitik.

Indslusningsløn en glohed kartoffel

En indslusningsløn omkring 70 kroner til flygtninge er en glohed kartoffel. Både regering, arbejdsgivere og fagbevægelse kan se, at det er uholdbart og økonomisk helt uoverskueligt for statskassen, hvis ikke det lykkes at skaffe arbejde til tusindvis af flygtninge.

Dansk Flygtningehjælps Andreas Kamm er en varm fortaler for indslusningsløn, fordi han tror på, at den kan være trædesten til et arbejdsmarked, hvor mindstelønnen ligger langt over en hund. Også den liberale tænketank Cepos har sammen med dele af den borgerlige lejr meldt sig i jubelkoret, der messer indslusningsløn som løsenet på alle integrationsproblemer.

Men slagsmålet om indslusningsløn er kommet for at blive. Fagbosserne kan advare nok så meget om løntrykkeri og livsfare for den danske model. Sandheden er, at det ikke vil hjælpe

Indtil nu har fagbevægelsen afvist al snak om indslusningsløn og henvist til, at arbejdsgiverne allerede har mulighed for at ansætte flygtninge med for eksempel løntilskud eller i virksomhedspraktik. Men hidtil har arbejdsgiverne ikke benyttet sig særlig meget af de eksisterende ordninger og har dermed en stor del af ansvaret for den dårlige integration, mener fagbevægelsen.

Frygt for løntrykkeri

Frygten i fagbevægelsen er, at indslusningsløn vil være vejen til at presse de danske lønninger ned og betyde et working poor-arbejdsmarked som i Tyskland.

Fagbevægelsens top er også bange for, at deres arbejdsløse medlemmer bliver efterladt på perronen, hvis arbejdsgivere får mulighed for at ansætte flygtninge til langt under dansk lønniveau.

Men slagsmålet om indslusningsløn er kommet for at blive. Fagbosserne kan advare nok så meget om løntrykkeri og livsfare for den danske model. Sandheden er, at det ikke vil hjælpe en hujende fis, så længe ledigheden blandt flygtninge og indvandrere er tårnhøj og koster statskassen tocifrede milliardbeløb årligt.

Stivnakket fagbevægelse duer ikke

- Når det kommer til indslusningsløn, duer det ikke, at fagbevægelsen er stivnakket, lød svadaen fra en topminister for nylig. Hverken regeringen eller de store ansvarlige politiske partier på Christiansborg kan nemlig tåle, at integrationen ikke virker, og at flygtningene fortsætter på offentlig forsørgelse. Derfor skal man omkring trepartsbordet finde en fælles vej til at få flygtningene ud på arbejdsmarkedet.

Udfordringen med at få flygtninge og indvandrere sluset ud på det danske arbejdsmarked bliver det altdominerende politiske tema i 2016. Det kan godt være, at modellen ikke bliver indslusningsløn, men så vil regeringen insistere på, at der findes et alternativ.

Og derfor bliver LO og FTF nødt til for en stund at droppe deres protektionisme af den danske model og præstere nytænkning, der på samme tid sikrer, at flygtningene får en chance på det danske arbejdsmarked, og at den danske aftalemodel ikke forvitrer. Det mener i hvert fald en del politikere på Christiansborg, og det er det pres, som LO og FTF skal manøvrere i.

Uddannelse på bordet

Uddannelse vil også få topprioritet til trepartsforhandlingerne. Manglen på kvalificeret arbejdskraft udfordrer mange danske virksomheder. Lagt sammen med at mange faglærte nærmer sig pensionsalderen, og stadig færre unge tager en erhvervsuddannelse, er det en tikkende bombe under dansk industri og eksport.  Derfor skal der findes en løsning på, hvordan arbejdsstyrken opkvalificeres.

Her skal fagbevægelsen tages i ed og slås for en aftale, der sikrer flest mulige penge og fleksibilitet til at sikre livslang læring. Men der skal også kæmpes for flere praktikpladser og nye bevillinger til erhvervsskolerne, hvis det skal lykkes at friste 16-årige Emma og 17 årige Frederik til at blive sosu eller smed.

Kamp for arbejdsmiljø og seniorordninger

Tilbagetrækningsalderen kommer på bordet. I fremtiden skal vi arbejde stadig længere, men det betyder også, at sosuer, industriteknikere, håndværkere og andre faggrupper risikerer kun at få ganske kort tid på pension, fordi de bliver slidt ned inden alderdommen. Her vil Bente Sorgenfrey og Lizette Risgaard meget gerne lægge arm med Løkke i håb at få flere midler til at sikre seniorordninger og et bedre arbejdsmiljø.

Og apropos et brutalt arbejdsmiljø, der fælder den ene danske lønmodtager efter den anden, skal fagbevægelsen også i kamp for at få regeringen til at tilbagerulle nogle af de besparelser, som er gennemført i Arbejdstilsynet.

Duel om platformsøkonomi

Lizette Risgaard & Co. skal også i duel med højrekræfter om den såkaldte platformsøkonomi, der vokser vildt for øjeblikket. Og det handler ikke bare om privat udlejning af ens bolig via AirBNB eller anden hyggelig deleøkonomi, mener fagbevægelsen.

Deleøkonomi er nemlig big business. Taberne er ifølge LO både de ansatte, der presses på løn og ansættelsesvilkår uden overenskomst, men også det danske velfærdssamfund, der går glip af skattekroner og dermed reel deleøkonomi.

Transportfirmaet Uber bliver uden tvivl et af de områder, der kommer til at give fagbevægelsen hovedbrud i det nye år. Uber er nemlig blevet selve symbolet på den ideologiske kamp om platformsøkonomien.  Især Liberal Alliance og Venstre er gået i brechen for Uber og kræver Uberchaufførerne lovliggjort.

Efter nytår vil regeringen nedsætte et udvalg for at ændre på taxaloven, så den tilpasses den nye Uber-virkelighed, hvor unge i storbyerne for længst har downloadet Uber-appen og hellere tager en Uber frem for en taxa.

Fælles for Uber, Ryan Air og indslusningsløn er, at det presser den danske model, og måden vi regulerer arbejdsmarkedsforhold på. Med en blå regering kraftigt bakket op af en bølge af unge liberalister er der risiko for, at fagbevægelsen bliver kørt over, hvis de ikke er væbnet til tænderne.

Sparekniv rammer de ansatte

Nye budgetlofter for kommuner, regioner og stat og regeringens upopulære omprioteringsbidrag udfordrer også fagbevægelsen. For udover at sparekniven rammer kvaliteten i ældrepleje, børnehaver og meget mere, rammer den også de ansatte i den offentlige sektor.

Sundhedsplejersken, sosu-hjælperen og pædagogen skal løbe stadig stærkere. Kontanthjælpsmodtagerne skal piskes mere og have færre penge.

Mens skævhederne vokser, skal fagbevægelsen ud og demonstrere sit værd. Det er fast arbejde. Og det er ikke nemt arbejde, når for eksempel Anders Samuelsen kan slippe af sted med at påstå, at social dumping er noget fagbevægelsen har fundet på.

Sværvægterne holder kongresser

I 2016 begynder forberedelserne til næste års fornyelse af overenskomsterne på det private industriområde også. I takt med at økonomien retter sig, har mange industriansatte en forventning om, at der kommer lidt mere i lønposen i 2017.

Og så er der også en lang række kongresser i LO-forbund i efteråret. Sværvægterne 3F, FOA og Dansk Metal har alle tre kongresser.

Holder forlovelsen?

Mens Lizette Risgaard og Bente Sorgenfrey trækker i arbejdstøjet og tager de offentlige debatter med især Liberal Alliances ideologiske terrier Joachim B. Olsen, skal der på de interne linjer arbejdes med den kommende fusion. LO og FTF forlovede sig på de to organisationers kongresser i efteråret, og nu skal forlovelsen stå sin prøve. Kan LO og FTF finde fælles fodslag ved trepartsforhandlingerne?

Kan man enes om, hvem der skal have mest uddannelse? Og hvordan går man i kødet på blå blok, hvis der kommer lettelser i topskatten? Kan de bankansatte i Finansforbundet blive enige med de ufaglærte rengøringsassistenter i 3F om at protestere over skattelettelser i toppen?

Og så er der også lige medlemsudviklingen, hvor fagbosserne sammen med tillidsrepræsentanterne skal knokle for at få lønmodtagerne til at organisere sig. Ude på hver enkelt arbejdsplads skal der føres OK-kampagne for at holde på medlemmerne og gafle nye, sådan at de ikke melder sig ind i de gule fagforeninger.

Fagbosserne får et travlt år i 2016.