Når Niclas Genckel Petersen og Jannik Brandt Thomsen denne fredag ved 16-tiden sætter sig til rette i en minibus med deres fem mand store orkester samt tourmanager for at brumle mod Holbæk på Midtsjælland, prøver de noget nyt.
Som duoen Nik&Jay skal de velvoksne drengerøve til at kæmpe med de enorme forventninger til deres forårsturné, der strækker sig langt ind i sommeren og sender dem forbi de største spillesteder i landet.
Tidligere har de 26-27-årige teenageidoler fra københavnerforstaden Værløse været vant til at blive mødt med et skuldertræk af størstedelen af det danske musikpublikum – og anmelderstanden, ikke mindst.
Hang til håndtegn
Men sådan spiller iPod en ikke længere. Da Nik&Jay i september udgav det sidste album i deres ungdomstrilogi, fornemmede man det allerede. De skulle levere noget særligt – ikke bare sælge titusindvis af plader og levere fem sikre hitliste-træffere – for ikke at skuffe. Det gjorde de ikke ifølge adskillige kritikere, som kvitterede med karakterer på det jævne.
Tre stjerner til 3 – Fresh, Fri & Fly var utilfredsstillende for en gruppe med Nik&Jays kvaliteter, forstod man pludselig. På det tidspunkt var de rappende omkvædsspecialister med hang til håndtegn, store armbevægelser og hedonisme (læs: club-fester, vrikkende pigebekendtskaber og extravaganzaen trykket i bund) allerede begyndt at høste de selvsamme anmelderes anerkendelse for nogle actionspækkede og fanhysteriske koncerter ud over det sædvanlige.
Udansk, men MTV-venlig
Rårosende kaskader som »Respekt. I ved fandeme, hvad I gør. Og ikke mindst, hvordan I skal gøre det. Jeg overgiver mig. Og gemmer forbeholdene til nogen med mindre format,« væltede ud af selv de mest uimponerede og hårdt prøvede rockskribenter – i dette tilfælde Ekstra Bladets Henrik Queitsch.
Begejstringen mindede til forveksling om den, som Nik&Jays forrige plade, 2 fra foråret 2004, havde opnået blandt andre end deres yderst trofaste kernepublikum af, især, piger og unge kvinder med hang til boyband-pop.
Nu risikerer de så også at skuffe live, men hvordan er en dansksproget duo fra forstads-Danmark på mindre end fem kommet så langt, at de næsten kun kan fejle de enorme forventninger, ligegyldig hvor mange plader de langer over disken og hvor mange koncerter de?
Historien om Nik&Jay spirer i Værløse, hvor de skateboardende og fodboldglade Niclas og Jannik tilbage i slut-1990 erne finder sammen om endnu en fælles passion: musikken.
Først prøver de at slå igennem i den indædte hiphopundergrund, men de finder sig aldrig til rette med reglerne, hierarkiet og fornægtelsen af alt med kommerciel appeal dernede. Sammen med producerparret Jon & Jules kaster de sig i stedet ud i ublu pop baseret på rap, dance og blød R&B. Og lige så vigtigt: De iscenesætter sig på bedste amerikaner-manér som bad boys med blødende hjerter og et image, der signalerer selvtillid af en anden verden.
Den meget udanske, men yderst MTV-venlige, indpakning får per automatik alle med forstand på musik til at vende ryggen til Nik&Jay. Ikke mindst i hiphopmiljøet. Duoen sælger ud og er ikke ægte , lyder dommen, da debuten fra gigantselskabet EMI er en realitet i efterået 2002. Det hele virker simpelthen for udspekuleret, for kalkuleret og designet.
97 procent kender dem
Set på afstand var det interessante bare, at Nik&Jay virkede ligeglade. De fortsatte deres skamløse blend af teenagenostalgiske fortællinger, livsnyderi, udskældte musikgenrer og pletfri produktioner, hvad enten det gjaldt musikken eller det visuelle udtryk. Og så forspildte de ikke en chance for at råbe »fuck janteloven«.
Nik&Jay var rock n roll, og de stod ved deres udtryk. Vi »føler vores shit«, som de – i en loyal omskrivning – sagde på den Piet Hein-inspirerede landeplage En Dag Tilbage fra 2004. Det viste sig også, at de igen og igen gjorde noget rigtigt, som ingen andre kunne konkurrere med ...
Mere end 300.000 solgte album, 13 singlehits, eget tøjmærke, international producer-efterspørgsel og eget succesrige pladeselskab med ligesindede kunstnere er det efterhånden blevet til, og de fleste danskere har i dag en mening om popprinserne og deres producervenner fra forstaden. Hvis ikke har de sandsynligvis hørt om dem.
For et par år siden viste en undersøgelse, at 97 procent af befolkningen kender til Nik&Jay. Duoen er med andre ord blevet et brand, som de fleste firmaer ville slå ihjel for. Så er det ikke længere så let at overraske positivt.