Som barn blev Sigurd Barrett sendt til klaverundervisning. Hans violinspillende far ønskede, at drengen skulle lære Mozart og de finere klassiske værker. Men Sigurd begreb dårligt, hvad han skulle bruge det til.

»Jeg tænkte om ham Mozart: Hold da kæft! Hvorfor har han ikke opfundet trommesættet? Hvor svært kan det være? Hvis han havde været et trommesæt, der fyrede den lidt af, kunne der være bare lidt i det ,« siger han.

Så Sigurd holdt sig gennem barndom og ungdom til jazz og suppe, steg og is. Men det ændrede sig, og i dag udkommer både en cd og en dvd med højdepunkter fra de seneste tre års julekoncerter, hvor Sigurd Barrett optræder med DR Radiosymfoniorkester, Radiopigekoret og Spirekoret. Koncertrækkerne, hvor han spiller og synger klassisk musik med nogle af landets fornemste musikere, turnerer hvert år Danmark rundt med så stor succes, at hundredtusinder af børn ser med.

For Sigurd Barrett har knækket koden med at fastholde børns interesse for klassiske toner. Han har besluttet, at børnene skal have musikken som en del af livets puls.

Stor musik til de små

»Den store musik skal ud til de små børn. Som voksne har vi en forpligtelse til at vise vores børn, at verden rummer klassisk musik. Det samme gælder andre kunstarter. Så kan børnene godt sige, at nu gider de ikke længere være på museum eller høre Mozart, og så er det helt fint, hvis de sætter MGP på i stedet. Men de skal vide, at musikken findes,« siger Sigurd Barrett, som synes, det er katastrofalt, at musikundervisning og morgensang ikke prioriteres i folkeskolen.

Han begyndte i DR ved et tilfælde efter at have underholdt til 3.000 middagsselskaber og læst musik på universitetet. Han flyttede til København med sin kone Winnie, lavede et videobånd til DR fra egen dagligstue med sin gamle tøjbamse Bjørnen Bjørn og blev hyret.

Siden har han underholdt i en stribe af tv-programmer og koncerter. Ofte med den klassiske musik som omdrejningspunkt, selvom han ikke finder nogle musikarter bedre end andre. Og så alligevel: »Beethovens musik har nu holdt i 200 år. MGP-numrene holder knap nok i 200 dage,« siger Sigurd Barrett. Og bløder så op:

»MGP er sjovt og godt, fordi det sætter fokus på det at optræde. Det er et hit, som er sjovt at danse til, men der er grænser for, hvor mange gange, man kan høre det. Men det er også lige meget, for så kommer der et nyt hit,« siger han.

Derimod er de klassiske værker langtidsholdbare. Og han har en klippefast tro på, at børnene, når de bliver voksne, nyder at lytte til lange klassiske værker, selvom de som børn måske kun magter at høre et kvarter, før de keder sig.

Derfor koger han musikken ned i korte sekvenser, og fortæller gerne historier, mens musikerne spiller.

Sjov med mening

Men selv om børnene elsker det, frygter ham af og til at blive kaldt en klovn, der driver rovdrift på et af landets fineste orkestre.

»Nøglen er at starte med sjov og nissehuer og ballade, som fanger ind, men jeg spiller altid symfoniorkestrets rigtige materiale. Jeg kunne sagtens bede symfoniorkesteret om at spille noget, mens jeg sang sange fra bjørnetimen, men det ville være uværdigt,« siger han.

For den klassiske musik rummer nogle kvaliteter, som Sigurd Barrett mener, at både voksne og børn har brug for i dag.

»Vi løber rundt, og har så travlt. Det får vores børn derfor også. Men musikken rummer en ro og en fordybelse, som er vigtig. Derfor skylder vi vores børn at lære den at kende,? siger han.

Og det har han gjort så godt, at han er blevet en af landets største børnehelte.

»Det er nok den ting i mit liv, hvor jeg har ramt mest plet. Formatet er tidløst, og det tror jeg er en del af successen. Jeg er ikke en 80 er-ting eller en 90 er-ting. Jeg er bare en mand med en bjørn og et klaver«.

Jul med Sigurd & DR Radiosymfoniorkestret udkommer i dag på cd og dvd på My Way Music