Hamborg:

»Nej.. Det var alt for aggressivt til mig. Det var ikke godt.«

Den midaldrende polak ryster stille på hovedet. Han har lige prøvet at blive skreget i ansigtet på klods hold af store danske håndboldfans.

Nu vil han ikke mere. Det er ikke det værd, forklarer han.

Polakken havde som de fleste andre i køen et nummer skrevet med kuglepen på hånden. Problemerne opstod, da de omkringstående, og særligt dem lige bag ved, opdagede, at deres numre var lavere.

»Det nytter ikke med sådan nogle numre. Jeg stod jo i køen hele tiden,« forklarer han med et såret udtryk i ansigtet.

Omkring 100 mennesker, langt størstedelen danskere, var mødt op nogle timer tidligere og havde fået skrevet numre på hænderne. Da billetlugen blev åbnet klokken 14, var der styr på sagerne. Rygterne i køen lød på, at der var nok til alle, hvis hver mand nøjedes med at købe billet til sig selv.

Ganske forudsigeligt var det ikke alle, der nøjedes med det, men det gik alligevel. To store danskere havde taget opstilling forrest i køen og sørgede for, at folk kom til i den rigtige rækkefølge.

Det hjalp, og stemningen i køen var okay, kun afbrudt af vrede råb, når nogle valgte at købe flere billetter.

Det var der flere, der gjorde, fordi en håndfuld billethajer blev ved med at svirre rundt ved den forreste ende af rækken og lange euro-sedler ind i køen.

Alligevel var der nogenlunde orden. Lige indtil de to selvbestaltede ’dørmænd’ forrest ved lugen fik købt deres egne billetter. Så forsvandt de, og så gik det amok. Folk skubbede, råbte og stemningen blev mere og mere aggressiv. Så blev billetlugen lukket for at undgå at det hele løb løbsk.

Da gemytterne havde dæmpet sig igen, blev lågen åbnet og de sidste billetter solgt.

Nu er det slut. Der er ikke flere billetter, men stadig flere end 25 mennesker tilbage i køen. Mindst et par håndfulde af dem, har lommerne fulde af billetter.

Og så kommer der en ung fyr ud inde fra hallen.

»Er her allerede udsolgt?,« spørger han ærgerligt.

Han forklarer, at han er fastfoodmanager i hallen, og derfor har han kunnet købe fire billetter. Dem har han så solgt for 500 euro stykket, og nu ville egentlig gerne købe flere billetter, så han kan sælge dem videre med fortjeneste.

Ville du have solgt dem videre, hvis du havde købt flere?

»Ja klart, jeg kommer jo gratis ind alligevel. Se her: Alle mine kontakter ringer og spørger efter billetter. Se her,« siger han og viser på sin mobiltelefon, de numre, som har ringet til ham. På forvalgs-numrene kan man se, at hallens fastfoodmanager har forbindelserne i orden:

»Danmark, Island, Danmark, Holland, Danmark,« siger han, mens han viser mobiltelefonen.

»Arh!,« siger han og slår irriteret ud med hånden og går igen ind i hallen.