Ingen af tandlægen Holger Winthers patienter vidste, hvilket menneske der gemte sig under den hvide kittel - heller ikke selvom han regelmæssigt stod med sine rolige hænder dybt nede i munden på dem.

I virkeligheden stod den respektable tandlægepraksis i det indre København i grel modsætning til Holger Winthers voldsomme seksualdrift og halvpsykopatiske opførsel over for sine omgivelser og hans familie i særdeleshed.

I 1961 får omverdenen indblik i Holger Winthers sammensatte og forkvaklede psyke, da pressen begynder at interessere sig for retssagen mod Holger Winthers kone, Violet Winther. Samme år har hun stukket Holger Winthers elskerinde 17 gange med en kniv og slået hende i hovedet med en malmlysestage. Efter drabet forsøger fru Winther at skaffe sig af med liget ved hjælp af syre.

I den historiske retssag lykkes det forsvareren at overbevise nævningene og dommeren om, at Holger Winther sammen med elskerinden har ydmyget den forsmåede kone så skånsesl-øst og tyrannisk, at hun slipper for straf. Society-tandlægen bliver dermed indirekte fundet skyldig i mord.

Levende masker

Paradoksalt nok ville den dunkle historie om Holger Winther være glemt, hvis det ikke havde været for en række smukke genistreger fra hans hånd. Tandlægen havde nemlig specialiseret sig i at lave såkaldte livsmasker - ansigtsafstøbninger af prominente patienter, herunder ministre, professorer og kendte kunstnere, foretaget i tandlægestolen.

Maskesamlingen levede en anonym tilværelse i et hjørneværelse på Frederiksborg Slot i Hillerød, lige indtil fotografen Torben Eskerod gjorde Poul Pilgaard Johnsen opmærksom på deres eksistens.

»Eskerod havde taget nogle virkelig gode billeder af livsmaskerne, og de er lige nøjagtig uhyggelige nok til at være interessante. Lidt ligesom Holger Winther,« siger forfatteren til Tandlægens Masker , Pilgaard Johnsen.

Detaljerigdommen i maskerne, som Pilgaard Johnsen ikke tøver med at kalde for »nogle af de smukkeste i verden«, fik ham til at interessere sig for tandlægen.

»Men da jeg begyndte at researche på Holger Winther, fandt jeg hurtigt ud af, at ingen af artiklerne i avisarkiverne handlede om, at han var tandlæge. De handlede i stedet om mord, retssager og hans selviscenesatte død i 1969. Jeg troede, det var en forveksling,« siger Pilgaard Johnsen.

Karen Blixens smil

Ved hjælp af samtaler med Holger Winthers nu afdøde søn, som beskrev sig selv som et ødelagt menneske, fik Pilgaard Johnsen adgang til tandlægens personlige breve. Og lidt efter lidt tegnede der sig et billede af en mildest talt sammensat person.

»Han er på en og samme tid forførende, grum og har psykopatiske træk. Han er også kendetegnet ved sin store passion, og jeg tror, at begejstring smitter, og det er forklaringen på, at han har fået folk til at lægge ansigt til de her masker,« siger Pilgaard Johnsen og fortsætter:

»Karen Blixen er et godt eksempel, for hendes maske har et hemmelighedsfuldt og gådefuldt smil. Han må have fortalt hende et eller andet, der fik hende til at trække på smilebåndet.«

Holger Winther tager livet af sig selv ved hjælp af kloroform i 1969, fordi han er døende af kræft. Han har instrueret klinikdamen i, at hun skal ringe til dem, der på forhånd har købt møblerne. Og om formiddagen kommer Anatomisk Institut og henter ham i en uhøvlet trækasse.

»Man kan nemlig ikke lære noget som helst af den her historie. Det er bare en god og usædvanlig en af slagsen,« siger Pilgaard Johnsen.

Tandlægens Masker , Poul Pilgaard Johnsen, 87 s. 225 kr. Bianco Luno. Netop udkommet.