Løbende næser, rindende øjne og gammel make-up. Der er ikke det, som det lille, hvide stykke papir og hverdagsikon ikke kan klare, og nu fylder Kleenex 100 år.
Kleenex-brandet så dagens lys første gang i 1924, og selvom de bløde lommetørklæder skulle erstatte ulækre, stofversioner, der kom tilbage i lommerne efter brug, blev Kleenex ikke udelukkende skabt til at tørre tårer og snot væk, men også cremer og make-up.
Kleenex blev nemlig oprindeligt lanceret til at fjerne cold cream, der beskyttede huden mod kulde i den iskolde vinter i den amerikanske stat Wisconsin, hvor brandet blev grundlagt.
- Jeg tror, at danskere mest af alt tænker på Kleenex som noget, man har med sig altid – ligesom en vandflaske eksempelvis. Det er et uundværligt ’must’ uanset, om man er forkølet, skal rette sin make-up eller tørre munden på sit lille barn. På samme måde er Kleenex en fast følgesvend i biografen, når man skal se en romantisk film eksempelvis, siger Kenneth Damgaard, fra Retail Partner, der distribuerer Kleenex i Norden.
Nu fylder danskernes hygiejniske lille hjælper 100 år, og virksomheden bag Kleenex, Retail Partner, nordisk distributør for Kimberly-Clark, sætter med en ny kampagne fokus på historiske begivenheder i Danmark, som Kleenex har været en uundgåelig del af. Samtidig opfordrer kampagnen danskerne til at dele deres egne historiske Kleenex-øjeblikke på sociale kanaler under hashtagget #kleenex100. Med merchandise, konkurrencer og udstillinger i udvalgte butikker vil der være fokus på Kleenex’ første 100 år. Foto: PR