Den Europæiske Centralbank (ECB) lod den styrende eurorente være uændret på 0,75 procent. Det var ikke overaskende, eftersom ECB's øverste chef, Mario Draghi, i januar havde signaleret, at en rentenedsættelse var taget af bordet.
- Beslutningen var som ventet, efter at ECB-præsident Draghi på det forrige møde i januar klart havde indikeret, at en rentenedsættelse var blevet pillet af bordet.
- Endvidere har de økonomiske nøgletal vist sig fra en en pænere side på det seneste, inflationen har udviklet sig som ventet og den større grad af finansiel stabilitet i de gældsplagede lande er intakt, siger cheføkonom i Handelsbanken, Jes Asmussen.
Cheføkonomen venter heller ikke nyt i forbindelse med pressemødet i ECB senere i eftermiddag.
/ritzau/