De første lækager om resultatet af første runde af det egyptiske parlamentsvalg viser, at demonstranterne på Tahrir pladsen ikke har bred støtte i befolkningen. De stærkeste politiske grupper bag de liberale og unge får meget få stemmer.
Det er den egyptiske avis Al-Hayat, der kom først med pålidelige tal. De siger, at den politiske gren af det Muslimske Broderskab, Friheds- og Retfærdighedspartiet, henter 40 procent. Efter den kommer det doktrinære salafistparti El-Nour med 20 procent.
Under de voldsomme konfrontationer i sidste uge, hvor mange døde og blev sårede, afviste liberale grupper, blandt dem den største, at føre valgkamp, fordi de ikke mente et valg kunne gennemføres med militært overherredømme.
Demonstranterne og deres ikke særligt godt organiserede støtter føler sig svigtet af befolkningen. Vælgerne giver i stedet muslimske kræfter mandat til at fjerne militæret fra kontrol med Egypten.
Afstemningen
Tallene stammer fra første af tre runder, men de kommer fra storbyerne Kairo og Alexandria, hvilket skulle betyde, at de religiøse for endnu flere stemmer ude på landet og i småbyerne.
Så vidt vides er ikke en eneste kvinde stemt ind og blandt de personlige kandidater er langt de fleste på vej til anden runde den 5. december, men de er overvældende religiøst konservative. Ved valget skal der både vælges partier og individuelle kandidater.
At valget er gennemført roligt og med en høj deltagelse (62 procent) betyder, at befolkningen har tiltro til den demokratiske process, selv om 40 demonstranter blev skudt ned og dræbt i gaderne af militær og politi.
I disse timer afgøres det, hvem danner de nye regering. Den gamle blev styrtet af demonstranter, men den nye bliver ligeså domineret af gamle Mubarak-støtter, som den forudgående. Også militæret rykker ikke fra sin kontrol med alt.
[pagebreak]Muslimsk kontrol med Egypten
Det Muslimske Broderskab, der trækker i trådene bag Friheds- og Retfærdighedspartiet har manøvreret sig ind i en sikkert magtposition, hvor de højt og helligt lover ikke at indføre islamitisk lovgivning. Men sammen med salafisterne kan de godt.
Alligevel udtaler nummer to i broderskabet, Essam el-Erian, til Associated Press, at fundamentet for fremtidig lovgivning bliver muslimske sharia-principper. De vil dog respektere individuelle frihedsrettigheder og menneskeretten.
Meget af lovgivning i Egypten er allerede baseret på sharia-principper, men det er ikke helt klart, hvor moderat organisationen vil være og hvor stor distance, man vil lægge til salafisterne. Det er også uklart, hvor stor indflydelse militæret tillader palamentet at få.
Ikke islamisk stat
Indtil videre er budskabet, at Egypten ikke bliver en islamisk stat, men et demokratisk land med god plads til andre religioner og holdninger end koranens. Egypten har et betydeligt antal kristne.
De mest aktive demonstranter vil fortsætte deres protester imod militærstyret, men lovet at lade trafikken passere Tahrir Pladsen. Den er et trafik knudepunkt i Kairo.
Meget af utilfredsheden i Egypten handler også om de økonomiske forhold, idet arbejdsløshed og fattigdom er udbredt. Uro og valg har haft indflydelse på ledende indikatorer for landets økonomiske udvikling.
[pagebreak]Økonomien i Egypten
I sidste målte måned, altså oktober 2011, er antallet af jobopslag faldet 54 procent sammenlignet med sidste år. Kun 5.236 ledige job blev udbudt, skriver avisen al-Ahram. Trenden gælder for det egyptiske arbejdsmarked og i endnu højere grad for ledige jobs i udlandet.
Da arbejdsløsheden er epidemisk i Egypten slås folk for føden i de såkaldte uformelle sektor som gadehandlere og alt muligt løst. Denne sektor er tre-fjerdedele af det samlede arbejdsmarked. Disse mennesker har ingen sikkerhedsnet.
Arbejdsløshedstallen er sådan set lidt uvigtige, men de opgives til små 12 procent i tredje kvartal af 2011. De har ikke været så høje de sidste 10 år.
Modsat udbuddet af ledige job har der været en opadgående tendens på aktiemarkedet, fordi lokale egyptiske investorer tilsyneladende har oplevet valget positivt trods optøjerne i gaderne landet over.