Det regerende militærråd i Egypten har opgivet sit krav om at kontrollere landets grundlovgivende forsamling, rapporterer lokale medier fredag. De blodige demonstrationer startende den 18. november op til parlamentsvalget har således nået deres vigtigste mål.

Det er en massiv demokratisk sejr for aktivisterne og de islamitiske kræfter i Egypten at have tvunget militæret ud af processen. Mange døde og talrige blev såret i deres kamp for at få militæret ud af den grundlovgivende proces.

Det sejrende parti ved parlamentsvalget, den politiske arm af Det Muslimske Broderskab, lurepassede demonstrationerne imod militærets grab efter yderligere magt. Friheds- og Retfærdighedspartiet protesterede spagt, selv om deres holdning var samstemmende.

Tilbagetrækning

Nyheden om militærets tilbagetrækning fra den demokratiske proces imod en ny grundlov for Egypten slap ud ved et interview givet af et medlem af Militærets Højeste Råd, general Mamdouh Shahin.

Det er nu parlamentet, der skal udpege forsamlingen.

Udviklingen går rasende hurtigt. Onsdag meldte militæret utvetydigt ud, at de ville fortsætte som nu for at kunne kontrollere islamisterne, som jo dårligt kunne være sandt repræsentative for befolkningens holdning.

Problemet set fra militærets side var netop, at de muslimske kræfter fik for megen magt. Mærkværdigvis nok leverede de deres perspektiv til udenlandske journalister og ikke deres egne medier.

I The New York Times spekulerer forskellige kilder over, om det var et forsøg på at få Barack Obama til at svække sin støtte til demokraterne. Det opnåede de ikke.

Menneskeretsfortalere i Kairo udtaler til avisen, at det lignede et forsøg på et kup imod grundloven eller at spille Egyptens liberale demokrater ud imod de islamitiske salafister.

[pagebreak]Kampen

Der har ikke været tvivl om broderskabets holdning. I torsdag fornyede det sin kritik af militærets underminering af det demokratisk valgte parlament og trak sig fra militærets nye rådgivende råd.

Det var svaret på den klare udmelding om, at militæret fortsat ville kontrollere den grundlovgivende forsamling.

Parlamentet bliver, når det er færdigvalgt i januar, domineret af muslimske partier med tilsammen 65 procent af pladserne. Heraf ser 25 procent efter første runde af valget ud til at blive islamitiske salafister, der ønsker Koran-baseret Sharia lovgivning.

Spændingen om grundlovens indhold bliver ikke mindre af den grund. Imidlertid synes en forventet konflikt mellem militær og muslimerne at tage til. Grundloven kommer til at definere militærets placering i samfundet. Hidtil har det haft al magten.