Ingen af de to vinderpartier i Egypten er venligt stemt overfor fagforeninger. Arbejdsmarked er uroligt med mange strejker trods forbud.
Efter tredje runde af det egyptiske parlamentsvalg har landets to førende islamitiske partier offentliggjort deres stemmeandel. De fik endnu en gang over 60 procent af stemmerne.
Ingen af de to partier er venligt stemt overfor fagforeninger. Liberale og venstreorienterede er kørt ud på et politisk sidespor.
De to partier fik ved valgets to første regionale runder tilsammen 65 procent. Der afventes fortsat slutrunder for individuelle kandidater og et valgt i to runder til overhuset. Det sidste indledes 29. januar.
Resultatet af tredje runde understreger tydeligt, at befolkningen hverken er tilhænger af aktivisternes demonstrationer eller fagforeninger.
Fagforeninger i klemme
Et af de første resultater af oprøret i Egypten var oprettelsen af en uafhængig sammenslutning af fagforeninger, EFITU, kun fem dage inde i uroen. Indtil da var arbejdsmarkedet totalt fjernstyret af Mubarak-regimet.
En ny lovgivning om organisationsfrihed for fagforeninger er skrevet, men den er ikke blevet endeligt godkendt.
I løbet af 2011 har arbejderne og fagforeningerne lidt flere store nederlag. Blandt andet er der vedtaget en lov, der kriminaliserer strejker, demonstrationer er blevet angrebet af styrets bøller og sikkerhedsstyrker, og arbejdere er som demonstranter anklaget ved militære tribunaler, skriver almasryalyoum.com.
Strejkende kan efter vedtagelse af loven i juni straffes med minimum et års fængsel eller bøder mellem 27.000 og 458.000 kroner. Få er dog blevet dømt, omend mange har været arresterede.
[pagebreak]Uroligt arbejdsmarked
Arbejdsmarkedet har været domineret af ikke-godkendelse af uafhængige fagforeninger, massefyringer, ubetalte bonusser, lukninger af fabrikker og lockouts af strejkende.
Der er registreret over 200 strejker udover protester, demonstrationer, sultestrejker, sit-ins og besættelser. Selv politifolk har strejket to gange og vundet en 200 procent lønforhøjelse. I 2007-08, under Mubarak, var der også en bølge af strejker.
Emnerne for arbejderne er meget praktisk og nære på deres hverdag. De ønsker jobsikkerhed, bedre arbejdsmiljø, højere minimumsløn, udbetaling af skyldige bonusser, fuldtidsansættelse for fuldtidsarbejde og et lønloft for chefer.
Arbejderne ønsker i henhold til Egypt Independent en minimumsløn på 1.180 kroner om måneden. Styret har hævet den aktuelle til knap 700 kroner. Den er netop trådt i kraft ved nytår.
Trods modstand menes fagbevægelsen i dag at rumme 1,6 millioner arbejdere, offentligt ansatte og pensionister. En mængde faggrupper er for første gang organiserede og forsøger at få indflydelse. Fagforeningsfolk har været meget aktive i konfrontationerne på Tahrir pladsen.
Muslimsk styret land
Der er ikke noget nyt i, at Egypten er et muslimsk land med stærke minoritetsgrupper, der ønsker et samfund styret efter Koranens nedskrevne regler.
Det Muslimske Broderskab ser sig selv som en semi-liberal organisation, der støtter frihedsværdier og demokrati. Det er denne organisation, der i praksis er den vigtigste udfordrer af Egyptens militærstyre.
Friheds- og Broderskabspartiet, en politisk arm af Det Muslimske Broderskab, tidligere forbudt men toleret under Mubarak regimet, meddeler på deres hjemmeside, at de har fået 35,2 procent af stemmerne.
Det konkurrerende stærkt radikale islamistparti, Al-Nour domineret af konservative salafister, skriver, at de har fået 27 procent.
Først når valget til overhuset er gennemført vil militæret slippe magten, siger det Øverste Militære Råd. Det er fortsat uvist, hvordan en grundlovgivende forsamling bliver sammensat. Præsidentvalg kommer først efter grundloven er vedtaget.
[pagebreak]Et års dagen
Den egyptiske opstand imod Hosni Mubaraks diktatoriske regime, hvorunder Det Muslimske Broderskab både deltog i svindelvalg og blev udråbt til ærkefjenden, har et års dag den 25. januar. Et frit valgt parlament er den største gevinst indtil nu.
Samtidig er der en fri presse ved siden af de regeringskontrollerede medier. Mubarak, hans to sønner og en stribe ledere er for tiden anklaget for uhyrligheder ved landets domstole. Anklagerne kræver dødstraf.
Der er dog lang vej, før Egypten kan kalde sig et demokratisk styret land. Landets økonomi er nærmest skudt i sænk, mørke kræfter er aktive med drab, vold og natlige arrestationer af aktivister. Demonstrationer infiltreres af provokatører og agenter.
Lige før jul blev en stribe uafhængige organisationer, der arbejder med demokrati og menneskerettigheder raseret af sikkerhedsfolk. Kampagnen blev kun stoppet, da USA truede med at stoppe betalingerne af 1,3 milliarder dollars i militær bistand.
Islamister tager magten
Det egyptiske oprør blev hverken startet af eller støttet af den muslimske organisation, der nu står til at tage føringen i landet. Ingen tror, at de to vinderpartier vil danne en fast alliance. Under alle omstændigheder har såkaldt liberale kræfter kun fået 25 procent af pladserne i parlamentet.
Ofrene i gaderne og på Tahrir Pladsen i centrum af Cairo er givet af venstreorienterede og liberale aktivister, der havde fået nok af vold, korruption og manglende muligheder i samfundet. Også salafister har kæmpet men for et religiøst mål.
Det 18 dage lange oprør i januar 2011 blev indledt af grupper, der var voldsomt utilfredse med tingenes tilstand i samfundet, domineret af et korrupt militært garanteret dikatur. Før oprøret var der omfattende uro på arbejdspladser landet over.
De konservative islamister, salafisterne, udtalte gennem årene den stærkeste kritik af Mubarak-styret. De led også undertrykkelse som tak. Historisk blev bevægelsen skabt for næsten 100 år siden af Det Muslimske Broderskab.
[pagebreak]Organiserer arbejdere
Det synes som om de unge venstreorienterede satser på at organisere arbejdere i Egypten. EFITU, den nye sammenslutning af fagforeninger skabt under revolutionen, vokser sig dagligt stærkere i antal og politisk.
Professionelle grupper som læger og advokater er også organiserede og synlige i samfundet og viste deres ansigt på Tahrir pladsen. Oprøret var dog i al væsentlighed spontant, idealistisk og politisk uorganiseret, hvilket ses i valgresultaterne.
Disse grupper håber nu på en tyrkisk blød islamisk løsning, hvor der er plads til ikke-religiøse værdier og et borgerligt demokrati. Indtil videre siger Broderskabet, at de helst ser en regering sammensat af alle politiske kræfter.
Dansk projekt
Ulandssekretariatet, en afdeling af LO/FTF, har modtaget finansiering på 8,5 millioner kroner fra Danida til i de kommende to år at hjælpe den egyptiske fagbevægelse med at oprette et arbejdsmarkedsinstitut, der kan fremme dialogen på tværs af samfundet.
Sekretariatet skal også støtte demokratiske organisering, uddannelse af tillidsfolk og faglige ledere i samarbejde med en række organisationer i Egypten og i Danmark.