Voldsomme slag mellem politi og demonstranter i Kairo og flere andre egyptiske byer har kostet to dødsfald og alene i Kairo 676 sårede. I hovedstaden bølgede kampene på Tahrir pladsen og i dens sidegader indtil midt på natten til søndag.

Demonstranter mener, at de har genvundet deres styrke og vist det siddende militærråd, at det er folket, der bestemmer.

Målet er at få militærets øverste råd til at slippe sit kvælergreb om demokratiet og træde tilbage som magthaver til fordel for det parlament, der skal vælges startende den 28. november.

Utilfredsheden har ulmet i lang tid. I oktober begik militæret en massakre på demonstranter foran tv-bygningen i Cairo. Mange døde men de militære ledere fralægger sig ansvaret. Omkring 12.000 aktivister er stillet for militære domstole.

Og endelig greb militæret i onsdags efter permanent magt over parlamentarikere og den kommende grundlovgivende forsamling. Det blev strået, der knækkede kamelens ryg for Det Muslimske Broderskab. Aktivisterne havde allerede arrangeret demonstrationer fredag.

Optakten

Efter fredagsbønnen samledes titusindvis af demonstranter på den centrale plads i Kairo, hvorfra diktatoren Hosni Mubarak blev fordrevet den 11. januar 2011. Den meget store demonstration var domineret af medlemmer af Det Muslimske Broderskab, hvis politiske arm ventes at blive det største parti ved valget.

Adskillige politiske og religiøse grupper blandede sig med aktivister på Pladsen i en fredelig manifestation, der ude i kanterne og sidegaderne til pladsen havde karakter af en skovtur med mange kvinder og børn til stede. En lille gruppe religiøse besluttede at opsætte en teltlejr på pladsen lig den fra februar.

Ved 11-tiden lørdag var der et meget stort opbud af politi i kampudrustning på pladsen, og snesevis af ambulancer stod parat i sidegaderne. Kort efter angreb de teltlejren, hvor folk satte sig til modværge. Konfrontationen med de ca. 100 demonstranter blev voldsom.

[pagebreak]Næste runde

Reaktionen kom. Folk, der stod som tilskuere langs siderne af pladsen, tilkaldte forstærkninger fra aktivister, der i tusindvis samlede sig vrede på pladsen. Broderskabet tilkaldte også sine aktivister. I løbet af eftermiddagen blev en politibus smadret, og folkemængden voksede.

Stemningen var fortættet af vrede. Politiet forsvandt i flere timer efter rydningen.

Da politiet igen angreb indledtes et slag, hvor titusinder af demonstranter nægtede at forlade Tahrir Pladsen. Den er et symbol på magt. Folk følte, at hvis de rømmede pladsen, ville de endeligt tabe revolutionen til et militærstyre, som de selv havde bedt føre Egypten ind i demokratiet.

Politiet brugte gummikugler, haglgeværer, stave og masser af tåregas, men demonstranter smadrede vejbelægning til kasteskyts. Politiet smed de samme sten tilbage. Selv i tunnellerne under pladsen, der huser en metrostation, drev skyer et tåregas folk grædende omkring, mens de holdt sig på arme og pander i smerte fra slag og hagl.

Kampene fortsatte, og politiet blev jaget på flugt, selv om det fortsat regnede med tåregas. Blandt de mest aktive mod politiet var en stor gruppe ”ultraer”, der er en støttegruppe til Kairos vigtigste fodboldhold. Rygterne på Twitter talte om 20.000 ultraer ”på vej”.

Disse fodboldfans er godt organiseret, og de synger slagsange, når de går i kamp med politiet. Deres mod og renomme fra fordrivelsen af Hosni Mubarak i februar er legendarisk. De slås selv om luften er tyk af kvælende tåregas.

I Kairo meddelte sundhedsministeriet til morgen, at 676 var kommet til skade og en død af skud. I kystbyen Alexandria var der også sammenstød og et dødsfald.

I byerne Aswan og Suez var der ligeledes demonstrationer. Som en aktivist sagde, så gælder det om at være på gaden alle vegne samtidig, så politiet må sprede sine styrker.

Byen omkring slaget

Ved voldsomme demonstrationer bliver de skadede ikke kørt på hospitaler, idet myndighederne lukker dem. Demonstranter, der er særdeles godt organiserede, har oprettet felthospitaler i sidegaderne, hvor folk bliver behandlet for sår og skrammer.

Deltagerne i aftes tilhørte ikke noget bestemt parti eller gruppering. De karakteriserer sig selv som ”Egyptens folk”.

Mens kampene bølgede på og omkring Tahrir pladsen fungerede byen ganske normalt selv om trafik blev ledt uden om området. Det var lys, vand samt liv og glade dage i cafeer og restauranter.

Tydeligvis er det en særlig elite af demokratiforkæmpere, der skubber til udviklingen, når det går hårdt for sig. Ved fredagens demonstration var tilslutningen meget bred fra mange mennesker, der kom og gik til Tahrir.

[pagebreak]Nu er det nok

Medierapporter beskriver, at militæret gav sig lidt lørdag aften, men efterhånden er der ingen, der tror på dem mere. Stemningen blandt folk er, at Det Øverste Militære Råd må fjernes fra magten en gang for alle. De revolutionære unge og aktivister er overbeviste om, at militæret svigter dem og beholder magten.

Blandt spekulationerne i gaden og blandt aktivister er ikke overraskende, at onsdagens forsøg på at gribe mere magt på ubestemt tid og det heftige sammenstød med politiet i aftes er en provokation med det formål at få valget udskudt på ubestemt tid.

Det vil blive opfattet som et kup, selv om nogle politikere opfordrer til en udsættelse, så militæret kan nå at beslutte sig endeligt.