Millioner af egyptere aner ikke deres levende råd, når valgstederne i dag åbner for parlamentsvalget. Efter en uges blodige uroligheder om landets fremtid er det svært at at vælge sine repræsentanter.

Små og store partier nægter at deltage, før det siddende militærstyre er væk. Kandidater forsøger ihærdigt at blive slettet fra valglisterne. De religiøse partier er dybt uenige.

Der er intern splittelse alle vegne. I dag ved faktisk ingen, hvem sidder i Egyptens regering.

Militæret lader, som om de bøjer sig lidt for demonstranterne landet over og siger undskyld for massakrerne i gaderne, men lederen af det Øverste Militære Råd, feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi, udtaler på stats-tv, at militæret skal fortsætte som landets øverste myndighed.

Selv Egyptens valgkommission forsøgte søndag i sidste øjeblik at få valget udskudt, skriver AP, fordi en række dommere havde trukket sig som ansvarlige for handlingerne og optælling.

Det blev afvist. Det bliver således de samme militær og det forhadte sikkerhedspoliti, der er årsag til urolighederne, som vogter valghandlingen og optællingen. I Alexandria viste websider stemmesedler, der allerede var afkrydset.

Voldsom krise

Dagens begivenhed skulle være det første valg på vej til demokrati, men militærstyret har dræbt 42 og såret tusinder pro-demokrati aktivister den sidste uge. Noget er helt galt.

Demonstranterne på Tahrir pladsen og gaderne omkring den samt i flere byer landet over nægter at vige, før militærstyret er trådt tilbage. Det gør det bare ikke. Valgkommissionen fastholder at have valgsteder også i de urolige dele af Kairo.

Sympatien for demonstranterne er høj og de forbander styret og kaldet det udemokratisk. Faktisk advarer militærstyret om ”særdeles alvorlige konsekvenser”, hvis der påstår uro under afstemningerne. Det er en trussel. Faktisk er borgerne tvunget til at stemme og kan få en bøde på 500 kroner, hvis de udebliver.

Parterne er såre langt fra hinanden. Demonstranterne, der nyder støtte fra i hvert fald halvdelen af landets befolkning, har ikke tænkt sig at forlade gaderne. Valget kan næppe siges at foregå under demokratiske forhold. Unge demonstranter har udtalt, at de vil skrive ”ned med militæret” på stemmesedlen.

I februar blev de unge aktivister forledt af militæret til at gå hjem. De har svoret at fortsætte til de endelig får demokrati i Egypten. Søndagens demonstranter blev dog noget kølet ned af regn om eftermiddagen.

[pagebreak]Mulige løsninger

Hele verden følger udviklingen time for time i den arabiske verdens største land. Blodudgydelserne blandt de unge demonstranter i gaderne virker meningsløse for mange, og undskyldninger fra militærets side rækker ikke langt.

Militærstyret ledet af feltmarskal Mohamed Hussein Tantawi, gennem mange år loyal forsvarsminister for Mubarak, har givet sig lidt og udpeget en ny regeringschef ved navn Kamal Ganzouri, der også kommer fra Mubarak eliten.

Demonstranterne afviser hele det gamle magtapparat og vil have en midlertidig regering uden militæret som overherre. De har udpeget den velanskrevne Mohamed elBaradei, der er parat til at tage jobbet og droppe sit kandidatur til præsidentposten.

Det må ventes, at mange demonstranter og tilhængere ikke deltager ved valget. De vil således kunne afvise valget som udemokratisk og foretaget under militært åg. Netop militæret skal vogte på stemmeurnerne natten over, fordi handlingen foregår over to dage på grund af uroen.

Valget

Rent praktisk er parlamentsvalget en langsom process, der foregår i tre perioder og i tre regioner over nytår. Valget i dag og i morgen drejer sig om områderne omkring hovedstaden Kairo.

Folk skal stemme på et parti eller en partialliance plus to uafhængiges kandidater. Den ene af dem skal være fra arbejder- eller bondestanden efter gammel tradition. Sætter man ikke sine tre kryds er stemmen ugyldig.

Der er ret indviklede regler for hvem, der får posterne i de forskellige distrikter. Og der kan være omvalg imellem personlige kandidater. Aviserne i Egypten skriver helsides artikler om processen.

Ca. halvdelen af landet kan ikke læse og skrive, hvilket gør et så kompliceret valg vanskeligt. Analfabeter får deres informationer via TV, der for det meste er styret af militærstyret og slet ikke beskriver virkeligheden.

Det valgte underhus med 498 medlemmer skal udpege en grundlovgivende forsamling. Derefter indledes valg til overhusets 390 pladser. Det er færdigt ultimo marts.

[pagebreak]Den gamle garde

En anden problem er spørgsmålet om politikere fra det styrtede Hosni Mubarak regime. Diskussionen om partibosser og tidligere parlamentarikere overhovedet kan vælges til det nye parlament bølger i retssale.

Netop dominansen af de gamle korrupte magthavere lægger en tung sky over forsøget p et demokratisk valg. Ikke alene udgør militærstyret Mubaraks gamle loyale folk, men mange korrupte parlamentarikere forsøger sig gennem nye partier eller som personlige kandidater.

Disse kandidater er jo kendte fra fortiden og befolkningen kan måske ikke gennemskue, hvordan de er blevet rige eller har råd til store huse og dyre biler. Tidligere Mubarak-folk har råd til at sætte plakater op alle vegne.

Broderskabet

Usikkerheden om de religiøses rolle i spillet om magten i Egypten er udpræget. Fredag i sidste uge deltog Det Muslimske Broderskab med mange tusinde demonstranter for at protestere imod militære domstole for demonstranter og militært herredømme.

Kun de mest religiøse besluttede at blive til lørdag, hvor volden startede først rettet imod en teltby oprettet af salafister. Sidenhen har broderskabet lurepasset, fordi de mener protesterne skader den demokratiske udvikling.

De døde blandt demonstranterne tilhører ikke en speciel gruppe eller et parti. Fronten i gaderne er bemandet af venstreorienterede, liberale og demokratitilhængere, der har fået nok af undertrykkelse og korruption.

Broderskabet kan således ikke påberåbe sig martyrer i sin kreds ej heller æren for måske en dag at have styrtet militærstyret endeligt.

Mistanken er, at ikke alene kan broderskabets kandidater vente at danne parlaments største gruppe, hvis der stemmes nu, men rygterne går også, at broderskaber har indgået i uhellig alliance med militærstyret.