Yitzhak Yifat lagde overhovedet ikke mærke til, at billedet ovenfor blev taget i 1967. Han var fuldstændig overvældet af følelser over at stå på Israels mest hellige sted, Grædemuren i Jerusalem, som han netop havde været med til at erobre.
- Når du når til sådan et sted, så begynder man at ryste. Det øjeblik tænker man på profeterne, kongerne ... du drømmer, siger han til AP præcis 40 år efter den såkaldte seksdageskrig, hvor Israel erobrede Vestbredden, Gaza, Sinai og Golan-højderne fra sine arabiske naboer.
Men drømmen brast hurtigt. I dag, 40 år efter seksdageskrigen, har hverken palæstinenserne eller israelerne fået fred, og krigen i 1967 står som et af de helt store vendepunkter i arabisk historie. Et vendepunkt, der var med til at sætte gang i den islamisme, der præger Mellemøsten i dag. Og som blev til et mareridt for millioner af palæstinensere.
Arabisk ydmygelse
Krigen i 1967 kom som et overraskelsesangreb mod det egyptiske luftvåben 5. juni 1967, efter at arabiske ledere i længere tid havde truet Israel med angreb. Den israelske hær var stærkere, end de arabiske lande havde regnet med. På seks dage erobrede israelerne ernome landområder og tvang sine modstandere til overgivelse.
- 1967 har ekstrem stor betydning i Mellemøsten. Det er et af de allervigtigste år i arabisk historie. Den gav en nederlagsstemning af ydmygelse i hele den arabiske verden, siger den danske Mellemøsten-ekspert Michael Irving Jensen, der er ekstern lektor på Københavns Universitet.
Han peger på, at krigen betød, at ideen om en samlet arabisk nation døde efter 1967. I stedet vandt islamistiske bevægelser frem, og palæstinenserne i de besatte områder begyndte at organisere deres egen frihedskamp i form af guerilla-bevægelser og terror-angreb.
Terror og pigtråd
Israel gav aldrig tre af de vigtigste besatte områder tilbage. Gaza, Vestbredden og Golan-højderne hører i dag under Israel, og israelerne har oprettet jødiske bosættelser med i alt omkring 200.000 beboere på Vestbredden og 250.000 i Østjerusalem.
Billedet af Yitzhak Yifat fra 1967 er én af forklaringer på modviljen mod at opgive territorierne på trods af utallige FN-krav om tilbagelevering. Billedet af soldaterne blev et ikon for jøder over hele verden, fordi det viste jødernes erobring af hellige steder, der ikke kun galdt Grædemuren, men også bibelske områder som Betlehem, Jeriko og Hebron.
Palæstinenserne har kæmpet for at genvinde områderne medselvmordsangreb og terror, og israelerne har som modsvar lavet checkpoints, pigtråd og mure rundt om Vestbredden.
Ved Grædemuren erkender Yitzhak Yifat, at sejren for 40 år siden ikke førte til den fred, han havde håbet:
- Jeg ønsker ikke at være en besætter eller en undertrykker. I alt for lang tid har vi levet ved sværdet, og det er ikke, hvad jeg ønsker for mine børnebørn.
Hvad betød krigen i 1967?
På seks dage slog Israel tre af de førende arabiske lande: Egypten, Jordan og Syrien. 250.000 palæstinensere og 100.000 syrere blev flygtninge på grund af krigen. Mentalt betød nederlaget, at mange arabere mistede tiltroen til, at de arabiske lande kunne udrette noget sammen. I årene efter 1967 kastede flere sig i stedet for over islamisme.
Hvorfor har besættelsen varet 40 år?
Vestbredden, Østjerusalem og Gaza er områder, som mange israelere mener hører med til landet. Rent sikkerhedsmæssigt er Vestbredden og Golan-højderne (erobret fra Syrien) strategisk vigtige for at forsvare Israel. Siden 1967 har Israel ladet jødiske bosættere rykke ind i de besatte områder, så der i dag lever næsten en halv million bosættere i Østjerusalem og på Vestbredden. De seneste fredsaftaler er strandet på grund af uenighed om bosætternes jord,
Hvad betød krigen for palæstinenserne?
Palæstinenserne mistede i 1967 troen på, at de arabiske naboer kunne hjælpe dem. I stedet blev nationalistiske guerilla-bevægelser som Fatah og PFLP populære, og terror-aktioner blev brugt mere. Uroligheder, lukkede grænser og overbefolkning har siden gjort Gaza og Vestbredden til områder med stor fattigdom og arbejdsløshed.