Alt er spillevende ude i haven, når kalenderen rammer juni. Måske endda lidt for levende. For årets første sommermåned betyder også et gensyn med bladlusene.
Men selv om det kan se voldsomt ud, når de små insekter indtager dine elskede blomster, så er det vigtigt ikke at gå i panik. Det siger Louise Møller, der er havefaglig rådgiver hos Haveselskabet.
- Angreb af bladlus er sjældent alvorlige. Det er ikke noget, som planterne dør af, understreger hun.
Hvis du alligevel gerne vil holde antallet nede, kan du finde haveslangen frem og spule planterne hver anden eller tredje dag.
- Det vil få mange af bladlusene til at falde af, og så kan de have svært ved at finde tilbage igen. Samtidig nedsætter kuldechokket deres evne til at formere sig. De formerer sig simpelthen langsommere, siger Louise Møller.
En anden måde at holde bladlusene i skak er ved at gøre din have spændende for nyttedyr, som spiser bladlus, fortæller haveeksperten.
- Det kan for eksempel være mariehøns og især deres larver, som er ret glubske. Det samme er guldøjelarver, som faktisk kaldes bladluseløver. Og så er der også en del fugle, der spiser bladlus.
Svirrefluen er en af bladlusens mange naturlige fjender. Dens larver spiser de små insekter med stor appetit. (Arkivfoto). Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Hele havens cyklus hjælpes godt på vej af de små kryb, lyder det fra Mia Stochholm, som er uddannet økologisk landmand og redaktør på tidsskriftet Praktisk Økologi.
- Bladlusene er en supervigtig del af fødekæden, fordi de er føde for eksempelvis svirrefluelarver, som igen er føde for andre dyr. På den måde er bladlus en forudsætning for, at det hele kører rundt.
Hun opfordrer dig derfor til at tøve, inden du går til kamp mod bladlusene.
- De kommer, inden deres fjender kommer. Men så går der lidt tid, og vupti er de væk, fordi der er nogle larver, der har spist dem.
Nyttedyrene flytter helst ind i en have, hvor der er en stor variation af planter. Tænk i blomstrende krydderurter, skvalderkål og skærmplanter.
Du kan lade dele af haven gro vildt, og dermed sørge for, at for eksempel mariehønsene har steder, hvor de kan overvintre.
- Det handler om sameksistens. Vi mennesker fylder så meget, så vi skal prøve at give plads til naturen og huske, at nogle af de dyr, som vi karakteriserer som skadedyr, er lækkerbiskener for en anden organisme, siger Mia Stochholm.
Har bladlusene indtaget dit drivhus, kan du overveje at købe nyttedyr, der kan bestilles hjem fra nettet og hos nogle planteskoler.
- Så får man små æg fra nyttedyr, som bliver til larver, der begynder at spise bladlusene, siger Louise Møller.
/ritzau fokus/
Af Signe Haahr Pedersen, Ritzau Fokus