X Factor-finalen kommer i år til at stå mellem de unge sangere Reem og Alex og gruppen Embrace. Det stod klart fredag aften, hvor sangeren Andrew måtte takke farvel i showet og dermed røg lige før den store finale, der finder sted fredag den 1. april.
Traditionen tro havde dommerne ikke noget at skulle have sagt i semifinalen, hvor seernes stemmer alene afgør, hvem der ryger videre til det afgørende show.
Deltagerne var for første gang i denne sæson på scenen med to sange hver - en sang, seerne havde valgt til dem og den sang, de oprindeligt optrådte med ved deres audition.
For 52-årige Andrew betød det, at han skulle på gulvet med Alice Coopers "Schoools Out" og "All Right Now" af Free.
- Bogstaveligt talt kan man ikke give mere, end du lige har gjort, sagde Remee til Andrew efter hans første sang.
Men seerne, der sad på magten i denne uge, var ikke overbeviste.
For den unge Reem blev det en kraftprøve med Lana Del Reys "Born to Die".
- Du er en naturlig sanger, du kan noget andet og det fik vi smag af, sagde Blachmann til sangeren, der også gav sit bud på nummeret "Nirvana" af Sam Smith.
Gruppen Embrace, der består af de to søskende Anilde og Azilda, havde af seerne fået tildelt sangen "Fast Car" af Tracy Chapman - en sang, der betyder meget for dem, fortalte de. Deres auditionssang, der var et mashup af numrene "How to be a Heartbreaker" af Marina and the Diamonds og "See Through You", som Azilda selv står bag.
Unge Alex var først på scenen med det seervalgte hit "Gravity" af John Mayer og derefter med sangen "Last Request" af Paolo Nutini. Han har flere gange været i farezonen, men seernes stemmer betød altså, at han nu kan forberede sig til den endelige afgørelse, der finder sted på fredag.
Finalen i X Factor foregår i år i DR Byen.
/ritzau/FOKUS
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.