Livsvigtige marker bliver til ørken, og fugtige egne ændrer sig til rene malariasumpe.
De internationale klimaforandringer påvirker Afrika i en grad, der både kan ses og mærkes. Det er en af de væsentligste punkter på programmet, når 6.000 delegerede fra hele verden mødes på FN?s Internationale Klimakonference i Kenyas hovedstad Nairobi de næste to uger.
»Vi vil tale for at hjælpe udviklingslandene med at finde nogle løsninger og undgå, at det hele ikke drukner i ørkesløse diskussioner om finansiering. Jeg vil også gerne betone, at vi nu har al den viden, vi kan ønske os, så nu bliver verden nødt til at gå frem med lidt større skridt end de museskridt, vi har bevæget os fremad med indtil nu,« siger den danske miljøminister Connie Hedegaard (K), der selv deltager i klimakonferencen i Kenya.
Hun mener, det har stor betydning, at konferencens deltagere selv kan se de forandringer, som de globale klimaændringer har skabt i Afrika. Man skal nemlig ikke langt udenfor Nairobi for at få syn for sagen.
»I Tanzania er der for eksempel opstået områder med malaria, hvor man hidtil ikke havde sygdommen. Men nu er det blevet fugtigere. Andre steder er der tale om ørkendannelse. Jeg tror, det er vigtigt at prøve at vise folk, at der er mennesker og områder, der er konkret påvirket,« siger Connie Hedegaard.
Hun vil også presse på for, at de store industrier som USA, Kina, Brasilien og Indien går med til at binde sig til nogle fælles klima-aftaler.
Noget for noget
For udviklingslandene er de vigtigste punkter på dagsordenen at få styr på de klimaforandringer, der betyder liv eller død i mange fattige afrikaneres hverdag.
»De vil gerne have hjælp til at gardere sig bedst mod de klimaændringer, de kommer. Derfor skal vi også diskutere en særlig fond, der skal hjælpe udviklingslandene, og så skal vi diskutere teknologioverførsel,« fortæller Connie Hedegaard.
Det betyder, at udviklingslandene skal have lov til at bruge den teknologi, som vesten har opfundet.
»Udviklingslandene mener jo, at det er os i den rige del af verden, der har skabt problemerne med vores livsstil og måde at producere på. Derfor må vi hjælpe dem med vores teknologi, så de kan imødegå klimaforandringerne uden at begå alle de fejl, vi har begået,« siger den danske miljøminister.
Først når det er på plads, vil udviklingslandene være med til at diskutere, hvad der skal ske i 2012, når den såkaldte Kyoto-aftale udløber. Aftalen forpligter landene til at begrænse udledningen af drivhusgasser, og allerede nu skal rammerne for en ny aftale tegnes.
»Jeg tror, at vi i Nairobi kommer til at så nogle frø, som vi kan høste i 2009, når vi skal være enige om, hvad der skal afløse Kyoto,« siger Connie Hedegaard.