Det amerikanske udenrigsministerium har - helt på sin plads - kritiseret Danmark for at gøre for lidt for kvinder, der bliver solgt som sexslaver til Danmark.
Alle er enige om, at menneskehandel er et af de største globale problemer. Det handler om stribevis af ulykkelige menneskeskæbner, om børn og kvinder, der lever under forhold og tvinges til et liv, som vi aldrig nogensinde ville acceptere for vores nærmeste. Alligevel har Danmark ingen skrupler ved at sende asiatiske, afrikanske og østeuropæiske kvinder tilbage til kyniske voldspsykopater, tæsk, trusler, voldtægt og ny menneskehandel.
Regeringen har for nylig med en handlingsplan taget et skridt i den rigtige retning. Men der er stadig lang vej igen. Menneskehandel er ofte velorganiseret kriminalitet med mange, mange dollar på spil. Det er derfor uforståeligt, at Danmark for eksempel ikke tilbyder et vidnebeskyttelsesprogram til kvinderne på linje med det, man tilbyder i for eksempel rockersager. Det er også uforståeligt, at de danske myndigheder ikke tilbyder kvinderne et ophold i Danmark til gengæld for vidneudsagn mod bagmændene. På den måde ville vi give husly til nogle få for at undgå massiv menneskesmugling. Og det er svært at forstå, at det er hjælpeorganisationer, der må træde til og sørge for, at kvinder, der sendes tilbage, ikke sejler deres egen sø.
En opgave, som staten som absolut minimum burde påtage sig.