»Cola (kokain, red.) er så fucking jet-set i hovedet!!! Ik’ noget bedre end at begrave sin snude i en ordentlig bunke sne i baren på de en af de syge LA clubber!!! Coke = Magt!!«

Således skriver bloggeren John på netsitet for den kommende film Rich Kids , der skildrer overklasseunge, der vælter sig i forbudte stoffer som kokain.

Men virkeligheden for de danske unge er helt anderledes. I hvert fald hvis man kigger på tallene: Kun ganske få eksperimenterer med illegale stoffer som kokain, amfetamin og ecstacy – i alle sociale lag.

De færreste gør det

Helt præcist tre procent af de 16-24-årige tog kokain i løbet af 2005, viser den seneste undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed.

Det ellers så omtalte fest-middel ecstacy er endnu mindre udbredt. Kun 1,5 procent af de unge tog ecs-tacy i 2005:

»Man skal virkelig passe på ikke at hoppe på den der dramatiske vogn om unge, der tager bunker af narko. Det er ikke almindeligt. De færreste gør det heldigvis. Det er kun en marginal del af de unge, der beskæftiger sig med stoffer,«siger Mads Uffe Pedersen, centerleder på Center for Rusmiddelforskning på Aarhus Universitet.

Men rusmiddeleksperten understreger, at blot få unge på stoffer er få unge for meget.

Samme holdning har Sundhedsstyrelsen:

»Vi ligger på et højt niveau. Men udviklingen har været stabil de seneste fem år, så det glædelige budskab er, at det ikke bliver ved med at stige,« siger Kari Grasaasen, sociolog i Sundhedsstyrelsen. Hun påpeger, at den massive omtale af unge på stoffer kan give en forkert opfattelse af udbredelsen:

»Unge kan tro, at det er noget, som alle prøver, og det kan af den grund friste. Det er uheldigt, når man ser på de få procent, der reelt tager kokain,« siger hun.

Stor stigning i 90 erne

De unges forbrug af hårde stoffer steg dog markant fra midten af 1990’erne og frem til årtusindskiftet. I 1994 havde under tre procent af de 16-24-årige nogensinde prøvet andre stoffer end hash. I 2000 var det steget til 15 procent. Det tal har været stabilt lige siden.

Ifølge rusmiddeleksperterne er det øget velstand blandt unge, billigere stoffer og en ændret ungdomskultur, der er forklaringen. Sundhedsstyrelsen fastslår, at forsøg med stoffer hovedsageligt er et ungdomsfænomen, der topper i årene mellem 16 og 19 år.

Hash udbredt

I modsætning til hårde stoffer er hash en både udbredt og ifølge rusmiddelekspert Mads Uffe Pedersen accepteret del af ungdommen. Hver femte unge røg hash i 2005.

Margaretha Järvinen, professor i sociologi på Københavns Universitet, kalder unges brug af stoffer og alkohol for »en flugt væk fra stress og krav i hverdagen og ind i et fællesskab, hvor det at være påvirket er et centralt element af kulturen, hvor der skal være gang i den.«

Stoffer er et storbyfænomen og tages oftere af mænd end kvinder.