I Sydafrika mødes mestrene fra alverdens kontinenter ved en slags mini VM - Confederations Cup.
Spanien er klar til semifinalen efter de onsdag eftermiddag slog Irak 1-0 på en hovedstødsscoring af David Villa, der i øjeblikket jagtes af både FC Barcelona og Real Madrid som angrebsforstærkning til den kommende sæson.
Villas mål faldt ti minutter inde i anden halvleg i en kamp, hvor spanierne ikke kunne leve op til det imponerende spil fra 5-0-sejren i første runde over Oceaniens mestre, New Zealand.
Med sejren over Irak har Spanien ikke tabt i 34 kampe i træk.
Hjemme fra Spanien lyder rygterne i øjeblikket på, at FC Barcelona er et mulehår foran de kongelige fra Madrid i kampen om EM's topscorer.
Barca-præsident Joan Laporta siger dog samtidig til goal.com, at klubben vil handle med omtanke og ikke bruge flere penge end, hvad klubben rent faktisk ejer.
Bemærkning sender han med slet skjult adresse til ærkerivalerne fra hovedstaden, der har handlet stort ind i transfervinduets første uger.