Danskernes formue i egen bolig - mål på boligernes værdi - er stadig mindre end før finanskrisen. Det på trods af, at den steg til over 4000 milliarder kroner i 2017.
Det skriver Danmarks Statistik om tallet, der tæller værdien af husholdningers boliger ud fra markedsprisen.
- Husholdningernes boligformue lå i 2017 for første gang siden 2008 over 4000 milliarder kroner. Der er dog stadig et stykke vej, før boligformuen når samme højder som før finanskrisen, når der tages højde for den generelle prisudvikling.
- Omregnet til 2017-priser udgjorde boligformuen i 2008 mere end 4500 milliarder kroner, og dermed ligger boligformuen i 2017 cirka ti procent under niveauet i 2008, skriver Danmarks Statistik.
Samlet lød boligformuen i 2017 på 4113 milliarder kroner for indehaverne af landets ejer- og andelsboliger. Selv uden at korrigere for inflationen er det lavere end niveauet i 2008. Her lød boligformuen på 4134 milliarder kroner.
Siden 2012 er boligformuen dog steget med 18,1 procent. Udviklingen er dog langt fra ligeligt fordelt over hele landet.
- Mens husholdningerne øst for Storebælt har oplevet en stigning i boligformuen på 28,2 procent, har husholdningerne vest for Storebælt oplevet en stigning på 9,1 procent i løbende priser, skriver Danmarks Statistik.
Hos Dansk Industri mener man, at stigningen i boligformuen bør give rum for, at befolkningen skruer op for forbruget.
- Danskernes boligformuer vokser, og sammen med øget beskæftigelse, reallønsfremgang og rekordlave renter er der grundlag for at øge forbruget.
- Forbrugerne har været noget forsigtige og bruger mindre, end de tjener. De har øget opsparingen og øget deres formue. Husholdningerne bruger cirka 95 kroner på forbrug for hver 100 kroner, der kommer ind på kontoen.
- Før finanskrisen var det omvendt, her brugte vi 105 kroner for hver 100 kroner vi tjente, skriver Morten Granzau, cheføkonom i Dansk Industri.
/ritzau/