Danskernes status som verdens lykkeligste folkefærd er ikke kommet, fordi der er kommer flere af os.
I 2012 var Danmark således det land i Norden, hvor der blev født færrest nye børn, skriver Ugebrevet A4 onsdag.
Der blev i Danmark født 10,4 nye babyer per 1000 danskere i gennemsnit, viser en opgørelse fra Eurostat.
Det markerer en tilbagegang på 17 procent - eller hver sjette baby - siden årtusindskiftet.
Hos søsterfolket hinsidan i Sverige er statistikken imidlertid stik modsat - her der tale om en stigning på 17 procent til 11,9 fødsler per 1000 indbyggere i forhold til år 2000.
Ifølge A4 er forklaringerne mange, og det er absolut ikke så lige til at finde et enkelt initiativ, der kan udvide bestanden af danskere.
Ifølge dr.med. og ph.d. på Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet, Lone Schmidt, er det nødvendigt med et nyt syn på børnefamilien.
- Politikerne taler hele tiden om, at unge skal hurtigt i gang med uddannelse, hurtigt igennem og så ud på arbejdsmarkedet og etablere sig, siger hun til Ugebrevet A4.
- Der kunne være en idé i at tale om familie og børn som noget, man også skal nå i sit liv. Ikke bare som noget, der er tilovers, når man først har arbejdet 60 timer om ugen i fem år, og det risikerer at være for sent, siger hun.
Også Anette Borchorst, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet, er bekymret over de mulige konsekvenser ved udviklingen - især, hvis der skal være flere til at forsørge den aldrende generation.
- Samfundsøkonomisk er det et problem, fordi der om nogle år ikke er så mange til at forsørge et stigende antal ældre, siger hun.
- Og så er det også et problem, fordi det faldende børnetal siger noget om familiernes manglende trivsel og tiltro til fremtiden.
/ritzau/