Hvis jeg bliver alvorligt syg, risikerer jeg at dø, fordi det offentlige ikke har tid til at hjælpe mig.
Denne frygt har fået tag i den danske befolkning.
Mens politikere taler om faldende ventetider og flere penge til kræftbehandling, så frygter flere og flere danskere, at sygehusene ikke har tid til at hjælpe dem, hvis de bliver alvorligt syge.
En ud af tre danskere angiver selv at være meget bekymret for hospitalernes ventelister.
Det er en stigning på 50 procent siden juni sidste år, viser en undersøgelse, som det uafhængige Institut for Konjunktur-Analyse offentliggør onsdag.
Samtidig er antallet af danskere, som forsikrer sig mod at stå på venteliste, på få år gået fra nul til 500.000. Alt tyder på, at endnu flere vil følge trop i de kommende år.
Folk fravælger det offentlige, fordi de har fået flere penge mellem hænderne og selv vil kunne bestemme, vurderer folk i forsikringsbranchen.
Vi vil selv bestemme
»Folk stoler nok på selve behandlingen i det offentlige. Men mange vil ikke have, at andre træffer afgørelser om, hvor længe de skal vente på behandlingen. I det private er man kunde i butikken og kan stille krav,« siger Troels Rasmussen, kommunikationsdirektør i forsikringsselskabet Tryg.
Frygten for ventelisterne stiger, fordi medierne den seneste tid har fokuseret på, at strålebehandling af kræftpatienter ikke forløb hurtigt nok. Det mener Bent Hansen (S), formand for Danske Regioner. Generelt går det faktisk bedre nu end for et år siden, påpeger han.
»Men hvis der bliver flere sager som den med strålebehandlingen, så kan vi godt begynde at ane, at tilliden til vores sundhedsvæsen begynder at skride. Det er meget alvorligt,« siger Bent Hansen.
Han mener dog, at sundhedsforsikringer er spild af penge.
»Langt de fleste får aldrig nogensinde brug for en forsikring. Den kan kun bruges, hvis man har en nedgroet negl eller lignende, for privathospitalerne behandler ikke de livstruende sygdomme,« siger Bent Hansen.
Men det kan få store konsekvenser for hele samfundet, hvis tilliden til det offentlige falder yderligere, mener Bent Hansen.
»Så er der mange, der vil sige, at de hellere vil købe deres bypass-operation et andet sted. Så får man reelt et samfund med A- og B- hold, for hvis folk selv vil købe ydelserne, så vil der også komme nogle og levere det,« siger Bent Hansen.