"Montgomery har lige meddelt, at de tyske tropper i Holland, Belgien - og i Danmark har kapituleret." Sådan lød ordene i radioen den 4. maj 1945, og danskerne gik i gaderne i en glædesrus. 2. verdenskrig var ovre.
Det er nu 64 år siden, og levende lys i vinduerne og ceremonier landet over har lige siden markeret festdagen. Men spørgsmålet er, hvor længe det varer ved.
Ifølge Claus Bryld, der er historieprofessor på RUC og forfatter til bogen 'Besættelsestiden som kollektiv erindring', er det helt naturligt, at mindet svinder ind, som tiden går. På samme måde er det gået for det historiske slag ved Dybbøl den 18. april 1864, som stort set ikke længere omtales på selve dagen.
Samtidig har verden ændret sig meget de sidste 64 år.
"Med internationaliseringen har dagen mistet noget af sin betydning, da den ikke længere kan bruges til en national markering. Vi samarbejder jo i dag både med tyskerne i EU og Nato," siger Bryld til Nyhedsbureauet Newspaq.
Han mener desuden, at mindet om 2. verdenskrig efterhånden vækker ambivalente følelser i den danske befolkning.
"Videnskabelig forskning har jo vist, at den danske stat ikke gjorde meget for at befri sig selv, men at befrielsen i høj grad skyldtes De Allierede samt modstandsbevægelsens indsats," siger Bryld.
Hos foreningen Aktive Modstandsfolk synes man, det er yderst beklageligt, hvis lærdommen fra 2. verdenskrig er ved at blive glemt.
"Vi kæmpede dengang for at stoppe racisme, etnisk undertrykkelse og for at indføre frihedsidealer. Vi ønskede, at 2. Verdenskrig skulle blive den sidste krig i historien, så det er en stor skuffelse for os at se på verden i dag," siger foreningens formand, Frede Klitgaard. Foreningen har i dag omkring 160 medlemmer i københavnsområdet.
Især er Aktive Modstandsfolks harme blevet vakt over, at et arrangement til hyldest af de danske soldater i Irak og Afghanistan bliver afholdt på befrielsesdagen.
"Det er en utilladelig sammenblanding, for vores kamp har intet til fælles med kampene i Afghanistan og Irak at gøre. At afholde arrangementet på befrielsesdagen svarer til at tage juleaften fra Gud," lyder de rasende ord fra Frede Klitgaard.
Han mener, at dagen bør bruges til at oplyse ungdommen om forholdene dengang, om racisme og undertrykkelse. Om de dyre lærepenge, der måske er ved at gå tabt.
Selv om Tyskland kapitulerede om aftenen d. 4. maj, bliver befrielsesdagen også fejret i Danmark d. 5. maj.