Fakta følger
- - - -
Alle mennesker på kloden skal have adgang til elektricitet i 2030, og brugen af vedvarende energi skal fordobles inden da.
Målene er ambitiøse nok, men det går uendeligt trægt med forhandlingerne i FN-regi om klima, energi og bæredygtig udvikling. Derfor kræver det radikale skridt at bryde dødvandet inden verdenstopmødet Rio+20 i juni og næste klimakonference i december i Qatar.
Det mener EU's klimakommissær, Connie Hedegaard, og klima- og energiminister Martin Lidegaard (R), som har inviteret en række udvalgte ministre fra klodens fattigste lande til uformelt møde i Bruxelles 7.-8. maj.
Formålet er at lytte til ulandenes ønsker, at komme i gang med den globale klimaaftale fra 2015, som man enedes om på klimakonferencen i Durban i Sydafrika sidste år, og at bane vejen for konkrete resultater på verdenstopmødet i Brasilien 20.-22. juni, oplyser Martin Lidegaard til Ritzau.
- En af de store barrierer for at blive enige om tiltag på både klima- og miljøområdet har været en historisk uoverensstemmelse mellem ilande og ulande. Den dybe grøft vil vi gerne prøve at bygge bro over ved at tage et ekstraordinært initiativ, forklarer Martin Lidegaard.
Mødet i Bruxelles skal bygge videre på den alliance, som de to danske politikere fik skabt under klimakonferencen COP17 i Durban i december. Gæsterne er blandt andre Tanzania og Gambia, som er formand for verdens 48 mindst udviklede lande i LDC-gruppen, Nauru i Stillehavet på vegne af 43 truede østater i Aosis-gruppen, og Colombia og Costa Rica i Latinamerika.
På FN's møder kommer de mest forarmede ulande oftest til at stå i skyggen af den tredje verdens giganter Kina, Indien og Brasilien, der har helt andre interesser end klodens fattigste.
- EU's alliance i Durban med de allerfattigste ulande og østaterne var en af nøglerne til, at vi kunne opnå en aftale i Sydafrika. Den alliance vil vi gerne fortsætte og udbygge. Vi skal diskutere energi til alle, finansiering og en ny klimaaftale, siger Martin Lidegaard.
Også Connie Hedegaard har forhåbninger til gæsterne.
- Durban brød med en ellers meget fastgroet modsætning mellem rige og fattige lande. Og konferencen viste, at hvis dem, der gerne vil mere på klimadagsordenen, står sammen, så kan de store også rykkes. Forhåbentlig kan vi også det i Rio i juni, hvor verden i høj grad har brug for konkrete resultater, siger klimakommissæren.
Bruxelles-mødet er dog uformelt: - Så det er ikke sådan, at vi ender med at stå med et sæt konklusioner, siger Connie Hedegaard.
FN's generalsekretær, Ban Ki-moon, frygter, at Rio+20 får så bred en dagsorden, at det ender i det rene ingenting. Derfor har han selv søsat målet om energi til alle i 2030.
- Da jeg var dreng i efterkrigstidens Korea, studerede jeg om aftenen ved en svag og osende olielampe. Først da eksamenslæsningen nærmede sig, fik jeg lov at bruge et stearinlys. Dette minde har jeg haft med mig hele livet, siger Ban Ki-moon.
Troels Dam Christensen fra ngo-paraplyen 92-gruppen beklager det lave ambitionsniveau forud for Rio+20.
- Vesten vil for eksempel gerne diskutere at afskaffe subsidier til fossile brændsler, men vil ikke diskutere sin egen statsstøtte til fiskeri og landbrug. USA og Canada er helt nede på ambitionerne, og alt skal være helt frivilligt. Det afspejler den generelle tendens efter COP15-topmødet, siger han.